rejespyd
Aftensmad

Spicy rejespyd og melonsalat med ærter

5. april 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Hvis du længes efter sommer og lune grillaftener under blå himmel, er denne ret god opvarmning. Her får du opskriften på spicy rejespyd og melonsalat med ærter
7 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g tigerrejer uden skal, optøede
  • 8 tynde bambus-grillspyd

HVIDLØGSMARINADE

  • 1½ tsk. sambal oelek
  • 5 spsk. olivenolie
  • 4 spsk. fiskesauce
  • 3 fed hvidløg
  • saft af ½ limefrugt

MELONSALAT

  • 1 kantalupmelon
  • 2 modne avocadoer
  • 250 g friske ærter i bælg
  • 50 g feldsalat

LIMEDRESSING

  • skal og saft af 1 usprøjtet lime
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • groft brød

Trækketid: Mellem 2 og 24 timer

Opskrift - sådan laver du spicy rejespyd og melonsalat med ærter

1. HVIDLØGSMARINADE: Knus hvidløg, og pres saft af lime. Bland alle ingredienser til marinaden sammen. 2. Lad halen blive på rejerne, og lad dem trække i hvidløgsmarinaden i mindst 2 timer på køl – gerne natten over. 3. MELONSALAT: Flæk melonen, fjern kernerne, og lav kugler af melon med et melonjern, eller skær den i tern. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i tern. Bælg ærterne. Skyl og tør feldsalat. Fordel det hele i et fad. 4. LIMEDRESSING: Riv skallen af limefrugten, og pres saften. Rør alle ingredienserne sammen, og vend dressingen sammen med melonsalaten. 5. Tænd ovnen på 250°. Sæt rejerne på spyd, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 7 minutter, til de er gyldne og gennemstegte – undgå dog at give dem for meget, så de bliver seje. Servér med melonsalat og brød til.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Chili sin carne – Få opskriften her

Tirsdag: Kyllingenuggets med ovnbagte kartofler og bbq-sauce – Få opskriften her

Torsdag: Røsti med svampe, æg og bacon – Få opskriften her

Fredag: Græsk lamme-kleftiko – Få opskriften her

https://dk-femina-backend.imgix.net/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også