Speltsalat med lammekebab-kødboller og baba ganoush
Aftensmad

Speltsalat med lammekebab-kødboller og baba ganoush

af Emma Martiny 20. september 2018
Foto: Winnie Methmann
Baba ganoush er en cremet auberginedip fra det mellemøstlige køkken. Får du noget tilovers, kan det bruges som fyld i en sandwich dagen efter. Her får du opskriften på speltsalat med lammekebab-kødboller og baba ganoush
30 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g hakket lammekød
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 tsk. tørret koriander
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. tørret allehånde
  • ½ tsk. friskrevet muskatnød
  • 1½ tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • smør og/eller olie til stegning

SPELTKERNER

  • 4 dl speltkerner

BABA GANOUSH

  • 2 auberginer
  • 1 håndfuld persille
  • ½-1 frisk rød chili
  • saft af 1 citron
  • 3 spsk. tahin
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • ½ granatæble
  • 1 bakke blandet salat

Opskrift - sådan laver du speltsalat med lammekebab-kødboller og baba ganoush 

  1. Pil og hak løget fint, og pil og pres hvidløget. Skyl og hak persille fint. Rør en fars af kød, løg, hvidløg og krydderier, salt og peber, og stil farsen på køl i 30 minutter.   2. SPELTKERNER: Kog speltkerner efter anvisningen på emballagen.   3. BABA GANOUSH: Tænd ovnen på 200°. Halvér auberginerne, og læg dem med skindsiden opad på en bageplade beklædt med bagepapir. Prik huller i skindet med en gaffel, og bag auberginerne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er møre. Skrab alt kødet ud af de bagte auberginer, og kassér skindet. Skyl og hak persillen fint. Rens og hak chilien fint. Brug en gaffel og mos auberginekødet sammen med persille, chili, citronsaft og tahin i en skål. Smag til med salt og peber, og lad dippen køle helt af i køleskabet.   4. Form farsen til små kødboller. Steg dem i smør og/eller olie på en pande, til de er gyldne og gennemstegte.   5. SERVERING: Flæk granatæblet, og pil kernerne ud. Drys dem over speltkernerne, og server det til lammekebab-kødboller, baba ganoush og skyllet salat.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Fisketacos med koriandercreme – Få opskriften her

Tirsdag: Krebinetter med ærtepesto og ovnbagte rodfrugter – Få opskriften her

Onsdag: Congee med kylling – Få opskriften her

Fredag: Græskarrisotto med pancetta og salvie – Få opskriften her

Andre lækre opskrifter