Aftensmad

Spaghetti med broccoli og ansjoser

af Helle Rosenkrantz 29. marts 2022
Denne uges hverdagsopskrifter er gode pastaretter du kan lave på under 30 minutter. Her får du opskriften på spaghetti med broccoli og ansjoser
4 personer

INGREDIENSER

  • 400 g spaghetti
  • ½ broccoli
  • 1 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. tørrede chiliflager
  • 4 ansjoser i olie
  • ½ dl olivenolie til stegning
  • 1 dl hvidvin
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 100 g pecorino
  • evt. en skål blandet grøn salat

De salte ansjoser er et godt modspil til broccolien, men kan evt. udelades.

1. Kog spaghetti efter anvisningen på pakken. Skyl broccolien, og skær den i buketter. Lad broccolibuketterne koge sammen med spaghettien de sidste 1-2 minutter af spaghettiens kogetid. Pil skalotteløget, og hak det fint. Pil hvidløgsfeddene, og knus dem i en morter sammen med chiliflager og ansjoser. Steg skalotteløget i olivenolie på en pande, til det er let gyldent. Tilsæt ansjosblandingen, og rør rundt. Hæld hvidvin ved, og lad det koge lidt ind på panden. Tag den færdigkogte spaghetti og broccoli op af gryden med en hulske, kom det på panden, og krydr med salt og peber.

 

2. Servering: Anret spaghetti-retten med friskrevet pecorino på toppen, og byd gerne en blandet grøn salat til.

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Spaghetti bolognese - Få opskriften her

Tagliatelle med hjertemuslinger og friske tomater - Få opskriften her

Linguine med pecorino, persille og pancetta  - Få opskriften her

Penne med squash og citron - Få opskriften her