kartofler
Aftensmad

Søde kartofler med mexi-fyld og kikærter

2. marts 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Fyldte søde kartofler er nemt at lave og festligt at servere. Både kikærter, kartofler og ost giver god mæthed. Her får du opskriften på søde kartofler med mexi-fyld og kikærter

Søde kartofler med mexi-fyld og kikærter

Tid: 20 minutter. Ovntid: 1 time Antal: 4 personer DET SKAL DU BRUGE 1 kg søde kartofler 50 g rucola 1 glas salsa (f.eks. Tex Mex fra Santa Maria) 150 g cremefraiche 18 %
SPRØDE KIKÆRTER 2 dåser kikærter 1 spsk. olivenolie ½ spsk. tørret oregano 1 tsk. spidskommen 1 tsk. stødt koriander 1 tsk. røget paprika 1 tsk. hvidløgspulver ½ tsk. salt 100 g cheddar PRØV OGSÅ: Søde kartofler i ovn

Opskrift - sådan laver du søde kartofler med mexi-fyld og kikærter

1. Tænd ovnen på 200°. Skrub de søde kartofler, og prik huller i dem med en gaffel. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 1 time, indtil de er helt møre. 2. SPRØDE KIKÆRTER: Skyl kikærterne, og tør dem i et rent viskestykke. Vend dem med olie og alle krydderierne, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kikærterne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er sprøde. Riv cheddar-osten, og fordel den over kikærterne. Bag dem i yderligere 5 minutter, så osten smelter og bliver gylden. 3. Skyl og tør rucola. Skær et snit i de bagte kartofler, og skub dem åbne, så der er plads til fyldet. Fordel 1-2 spsk. salsa i hver, top med rucola, 1 spsk. cremefraiche og de sprøde kikærter. Servér straks.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Laksemousse med ristet rugbrød og fyldig power-salat – Få opskriften her

Onsdag: One-pot-pasta caprese med kødboller – Få opskriften her

Torsdag: Spansk biksemad med chorizo, pastinak og spejlæg – Få opskriften her

Fredag: Helstegt kylling med lag-bagt ratatouille – Få opskriften her

https://dk-femina-backend.imgix.net/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også