sellerisuppe
Aftensmad

Sellerisuppe med mandelmælk, perlespelt og persille

28. januar 2016
af Christian Bitz
Food-styling: Marie Melchior, Foto: Line Falck
Knoldsellerien bliver hurtigt mør og er derfor perfekt i en cremet suppe på en travl vinterdag. Her får du opskriften på sellerisuppe med mandelmælk, perlespelt og persille

Sellerisuppe med mandelmælk, perlespelt og persille til 4 personer

Tid: 20 minutter. Kogetid: 25 minutter

 

DET SKAL DU BRUGE TIL SELLERISUPPE MED MANDELMÆLE, PERLESPELT OG PERSILLE

1 skalotteløg

1 fed hvidløg

500 g knoldselleri

4 stilke bladselleri

1 spsk. olivenolie til stegning

salt og friskkværnet peber

1 l vand

200 g perlespelt

2½ dl mandelmælk

50 g hasselnødder

1 bundt bredbladet persille

 

Opskrift - sådan laver du sellerisuppe med mandelmælk, perlespelt og persille 

 

Pil og hak løg og hvidløg. Skræl knoldsellerien, og skær den i små tern. Skyl og rens bladsellerien, og skær den i tern. Steg løg, hvidløg, knoldselleri og bladselleri i olie i en gryde i 3-4 minutter. Krydr med salt og peber. Hæld vand i gryden, og lad det koge under låg i 25 minutter, til sellerien er mør. Kog perlespelt mør i en anden gryde efter anvisningen på pakken. Rør mandelmælk i suppen. Rist hasselnødderne på en tør pande i 3-4 minutter. Lad dem afkøle; gnid hinderne af med et viskestykke, og hak nødderne groft. Skyl persillen, og hak den groft (gem lidt til pynt). Tilsæt persille, og blend suppen med en stavblender direkte i gryden. Servér suppen i skåle, og drys med perlespelt, hasselnødder og persille.

 

TIP: Servér ristet rugbrød eller groft brød til den lune sellerisuppe.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

Mandag: Grøn vintersauté med sprød bresaola og croutoner - Få opskriften her

Tirsdag: Estragonkylling med sennep og grøntsager - Få opskriften her

Onsdag: Stegte rødspættefileter med rødbedesalat og honning-skyr - Få opskriften her

Fredag: Koteletter med blomkålspuré - Få opskriften her

 

Læs også