Aftensmad

Salat med tigerrejer, grillet fersken, ærter og vaniljeolie

af Camilla Zarah Lawes 21. juli 2014
Foto: Columbus Leth
Denne uges hverdagsopskrifter byder på skønne og fyldige sommersalater. Her får du opskriften på salat med tigerrejer, grillet fersken, ærter og vaniljeolie
1 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 20 sorte tigerrejer (fra frost, optøede)
  • 2 ferskner eller nektariner
  • ½ spsk. solsikkeolie
  • 250 g friske ærter i bælg
  • friske ærteskud
  • 400 g blandede spæde salatblade
  • saft af ½ citron
  • salt og friskkværnet peber

VANILJEOLIE

  • ½ dl solsikkeolie
  • korn af ½ vaniljestang

Opskrift - sådan laver du salat med tigerrejer, grillet fersken, ærter og vaniljeolie

 

1. Pil rejerne. Skær fersknerne i både. Pensl rejer og ferskenbåde med olie, og steg dem på begge sider, til rejerne er røde, og fersknerne har et flot grillmønster. Bælg ærterne, og klip stænglen af ærteskuddene. Skyl og slyng salaten.

 

2. Bland rejer, ferskenbåde, ærter, ærteskud og salat i en skål.

 

3. Vaniljeolie: Rør olien med vaniljekorn. Hæld blandingen over salaten, og vend godt rundt. Smag til med citronsaft, salt og peber.

 

4. Servér salaten med groft brød til.

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Varm peberfrugtsalat med grillede løg - Få opskriften her

Jordbær-avocado-salat med skinke og valnøddedressing - Få opskriften her

Nudelsalat med andebryst og ristede asparges - Få opskriften her

Kikærte-spinat-salat med kylling og hindbær - Få opskriften her