Rispilaf med gulerødder, mandler og rosiner til 4 personer
En pilaf består typisk af ris kogt i bouillon tilsat krydderier. Her med kanel og rosiner, der giver mellemøstlig smag.
INGREDIENSER TIL RISPILAF
1 tsk. hel koriander
1 tsk. hel spidskommen
15 g frisk ingefær
1 fed hvidløg
1 løg
150 g gulerødder
¼ dl olivenolie til stegning
1 kanelstang
50 g mandler
50 g rosiner
300 g basmatiris
6 dl grøntsagsbouillon
friskkværnet peber
2 håndfulde frisk babyspinat
frisk koriander
Opskrift - sådan laver du rispilaf med gulerødder, mandler og rosiner
1. Stød koriander, spidskommen, ingefær og pillet hvidløg i en morter. Pil løget, og hak det fint. Skræl gulerødderne, og skær dem i små tern. Varm olien op i en bredbundet gryde, og steg løget, til det er klart, men uden at det tager farve. Tilsæt den stødte krydderiblanding, kanelstang, mandler og rosiner, og steg det kort. Tilsæt gulerødder, ris og bouillon. Skru ned til svag varme, og læg låg på gryden. Lad pilaffen simre under låg i 15-20 minutter. Smag til med peber. Skyl spinatbladene, og vend dem i retten lige inden servering. Pynt med plukket koriander. og servér straks rispilaf
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Musaka med hakket oksekød og aubergine - Få opskriften her
Marineret kalkunbryst med ovnbagte grøntsager - Få opskriften her
Havtaske med ovnbagt ratatouille - Få opskriften her
Krydret kylling og linsesalat med bagte rødbeder og feta - Få opskriften her