laks
Aftensmad

Rispapirruller med laks

af Emma Martiny 30. november 2017
Foto: Nina Malling
Rispapirruller kan fyldes med alt, hvad dit køleskab har at byde på af grøntsager. Her har vi fyldt rispapirrullerne med laks - få opskriften her

Rispapirruller med laks 

Tid: 30 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 4 gulerødder 2 rødbeder ½ spidskål ½ agurk  1 moden avocado 300-400 g varmrøget laks 1 dl usaltede peanuts 12 store stykker spiseligt rispapir, f.eks. fra Blue Dragon  
  PEANUTDIP 1 fed hvidløg saft af 1 limefrugt 2 spsk. peanutbutter 1 spsk. fiskesauce 1 spsk. sesamolie eller olivenolie 2 spsk. vand  
  PRØV OGSÅ: Luksussalat med varmrøget laks

Opskrift - sådan laver du rispapirruller med laks

1. PEANUTDIP: Rør presset hvidløg sammen med limesaft, peanutbutter, fiskesauce og olie. Tilsæt vand, lidt ad gangen, til du opnår den rette konsistens.   2. Skræl gulerødder og rødbeder, og riv dem groft. Skær spidskål i smalle strimler. Skyl agurken, og skær den i stave. Flæk avocadoen, fjern sten og skal, og skær avocadokødet i skiver. Skær varmrøget laks i mindre stykker, og hak peanuts. Fyld en skål med koldt vand. Dyp 1 stykke rispapir i skålen, så det bliver fugtigt og blødt, og læg det på et skærebræt. Fordel alle de klargjorte grøntsager i midten af rispapiret; læg laks ovenpå, og drys med peanuts. Rul det derefter stramt sammen ²⁄₃ af vejen. Fold herefter de 2 sider af rispapiret ind, så fyldet holdes på plads, og rul det sidste stykke, så du får en stram rulle. Gentag, til du har opbrugt alt rispapir og fyld. Skær hver rulle over på midten, og anret dem på et fad. Servér med peanutdip.   TIP: Rispapirruller kan også serveres som fingermad eller snack.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Blomkålssuppe med ristet blomkål og sprød serrano – Få opskriften her

Onsdag: Svampetoast med spejlæg og fennikelsalat – Få opskriften her

Torsdag: Kyllingefrikadeller med harissasalat – Få opskriften her

Fredag: Spansk mørbradgryde med choizo og couscous – Få opskriften her