Aftensmad

Portobello-burger med hotte peberfrugter

af Louisa Lorang 15. februar 2022
Foto: Anders Schønnemann
Ugens torsdagsopskrift er portobello-burger med hotte peberfrugter. Få opskriften her
2 personer

Ingredienser

  • 300-400 g hakket oksekød 8-10 %
  • lidt olie til stegning
  • salt og peber

Peberfrugter

  • 2 røde peberfrugter i både
  • 1 rød chili i skiver
  • lidt olivenolie
  • 3 spsk. æbleeddike
  • 2 spsk. flydende honning
  • salt

Endvidere

  • 4 store portobellosvampe
  • olivenolie
  • rødløg i skiver
  • 1 hovedsalat, plukket
  • evt. ketchup

De hotte peberfrugter er perfekte i en burger. Nedjustér styrken ved evt. at fjerne frø og frøvægge fra chilien.

1. Form kødet til 2 bøffer. Steg dem i lidt olie på en varm pande, til de er gennemstegte. Drys med salt og peber.

2. Sautér peberfrugter og chili i lidt olie på en varm pande. Lad det varme i et par minutter, uden at det tager for meget farve. Kom eddike og honning på, og lad lagen koge ind. Smag til med salt.

3. Fjern imens stokken på svampene, og steg svampene på en varm pande i en smule olie. Tryk dem flade, og krydr med salt.

4. Fyld bøf, salat, hotte peberfrugter og løg mellem to portobellosvampe, og servér straks, evt. med ketchup og masser af servietter til.

TIP - Du kan selvfølgelig lave burgerne med grove eller almindelige burgerboller i stedet for stegte portobellosvampe.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Svinespyd med salat asian style - Få opskriften her

Tirsdag: Salat med stenbiderrogn, æg og kartofler - Få opskriften her

Onsdag: Suppe med fennikel og kylling - Få opskriften her

Fredag: Varm oksekødssalat med kejserhatte - Få opskriften her