Aftensmad

Porchetta med figensalat

af Mai Knauer 7. maj 2021
Foto: Columbus Leth
Porchetta er Italiens svar på flæskesteg. I stedet for at købe en færdigrullet porchetta kan du fylde et svineslag med friske urter og hvidløg, rulle det sammen og binde kødsnor omkring.
4 personer

Porchetta

  • 1 porchetta, ca. 1 kg (fra slagteren)
  • 1 l vand
  • salt og friskkværnet peber

Figensalat

  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • saft af 1 limefrugt
  • 500 g friske figner
  • salt og rosa peber fra kværn
  • 1 bundt frisk mynte
  • 40 g pecorino
  • 3-4 spsk. olivenolie

Opskrift - sådan laver du porchetta med figensalat

1. Tænd ovnen på 150°. Placér porchettaen på en rist over en bradepande fyldt med vand. Krydr med salt og peber, og steg den i ovnen i ca. 3 timer, til den er sprød på alle sider. Vend porchettaen undervejs.

2. Figensalat: Bland balsamico og limesaft i en skål. Skyl og halvér fignerne, og læg dem på et stort fad. Hæld dressingen over, og krydr med salt og peber. Pynt med mynteblade og fintrevet pecorino. Dryp olivenolie over figensalaten, og servér som tilbehør til den sprøde porchetta.

Til forret og dessert til en perfekt suppe, steg og is-middag anbefaler vi

FORRET: Gazpacho med chili og grøntsagssalsa - Få opskriften her

DESSERT: Vaniljeparfait med jordbær - Få opskriften her

Andre lækre opskrifter