

Aftensmad
Pariserbøf med syltede rødbeder
af Louisa Lorang
1. juli 2021
Ugens tirsdagsopskrift er pariserbøf med syltede rødbeder. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 35 min
Det skal du bruge
- 400 g beder, evt. gule og røde
- 1 økologisk citron
- ½ dl sukker
- ½ dl æbleeddike
Bøf
- 400 g friskhakket oksekød
- olivenolie
- salt og peber
- 2 stykker brød, f.eks. ciabatta
- hvidløg
Tilbehør
- 3 spsk. kapers
- høvlet peberrod
- masser af hakket rødløg
- evt. rå æggeblommer
Der er altid en risiko ved kød, der ikke er gennemstegt. Gennemsteg din bøf, hvis du vil være sikker. Det samme gælder rå æg, der dog kun udgør en lille risiko efterhånden.
Opskrift - sådan laver du pariserbøf med syltede rødbeder
- Skræl bederne, og skær dem i tynde skiver. Kog tynde strimler citronskal, saft af 1 citron, sukker og eddike op i en kasserolle, til sukkeret er smeltet.
- Hæld den varme lage over rødbederne, og lad dem trække indtil servering.
- Form kødet til 2 bøffer, og steg dem i olivenolie, jeg foretrækker dem rosa. Krydr med salt og peber.
- Rist brødet sprødt i lidt olivenolie. Gnid det med hvidløg, og krydr med salt.
- Anret bøffen på brødet, og top med kapers, peberrod, rødløg, æggeblommer og beder.
- Servér straks.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
MANDAG: Grillet schnitzel med bagt græskar - Få opskriften her
ONSDAG: Fiskefilet med peberrodscreme - Få opskriften her
TORSDAG: Boghvede-otto med svampe og timian - Få opskriften her