Aftensmad

Paneret kylling med flødestuvede grøntsager

af Susanne Palmqvist 19. marts 2012
Foto: Anders Schønnemann
Panér kyllingen, så bliver den mere saftig. Servér den med enkle grøntsager stuvet i madlavningsfløde

(2 personer)2 kyllingebrysterca. 3 spsk. grov rasp2 spsk. græskarkerner, hakket ret fintsalt og peberolie + smør til stegning2-3 persillerødder i korte stave150-200 g små spinatblade15 g smør½ fed hvidløg i tynde skiver1½ dl madlavningsfløde½ dl hønsebouillon1 håndfuld hakket basilikum

TILBEHØR:brød

Dup kødet tørt, og vend det i en blanding af rasp og hakkede græskarkerner, salt og peber. Tryk raspen godt fast. Lad kødet hvile i 10 minutter. Brun det godt i smør og olie, og lad det stege i ca. 4-5 minutter på hver side efter tykkelse.Skræl persillerødderne, og skær dem ud. Skyl spinaten godt, og lad den dryppe af. Svits rødderne i smør, uden at de tager farve. Kom hvidløget ved, og lad det stege i 1 minut. Hæld fløde og bouillon over, og lad det simre i 8-10 minutter, til rødderne er tilpas møre. Vend spinatblade og basilikum i, og sluk, så snart de falder sammen. Smag til med salt og peber. Skær kyllingen i skiver, og anret den oven på.

Lammefilet med jordskokker, lime og koriander