ingefærkylling
Aftensmad

Ovnstegt ingefærkylling med bagte rodfrugter

af Marie Melchior 29. marts 2022
Foto: Line Falck
Nem og overskuelig fredagsmad, som tilberedes i én bradepande. Ovnstegt ingefærkylling med bagte rodfrugter. Her får du opskriften på ovnstegt ingefærkylling med bagte rodfrugter
40 min 4 personer
Tid i alt 20 min

INGEFÆRKYLLING

  • 1 kg parteret kylling, f.eks. underlår og bryststykker
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

BAGTE RODFRUGTER

  • 200 g rødbeder
  • 1 butternutsquash
  • 200 g kartofler
  • 2 rødløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • ½ bundt mynte

1. Ingefærkylling: Tænd ovnen på 200°. Skræl og riv ingefær, og bland sammen med spidskommen, olie, salt og peber. Smør kyllingestykkerne med ingefærblandingen.

 

2. Bagte rodfrugter: Skræl rødbeder, og skær dem i små stave. Skyl og halvér butternutsquashen. Fjern kernerne, og skær butternutsquashen i bjælker. Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Pil rødløgene, og skær dem i både. Vend rødbeder, butternutsquash, kartofler og rødløg sammen i en skål. Fordel rodfrugterne i en bradepande, og fordel kyllingestykkerne ovenpå. Dryp med olivenolie, krydr med salt og peber, og steg retten i ovnen i 35-40 minutter, eller til kyllingekødet er gennemstegt, og rodfrugterne er møre. Drys retten med mynteblade.

 

TIP: Det er ikke nødvendigt at skære skrællen af butternutsquashen – den bliver blød og spiselig i ovnen.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag:  Janssons fristelser med rødkålssalat - Få opskriften her

Tirsdag: Citronbagt torsk med kartoffelmos og bønnesalat - Få opskriften her

Onsdag: Quiche lorraine med avocadosalat - Få opskriften her

Torsdag: Spicy frikadeller og rødbedesalat - Få opskriften her