Aftensmad

Ovnbagt fisk med varme ingefær-gulerødder

af Susanne Palmqvist 7. februar 2012
Foto: Anders Schønnemann
De sødlige gulerødder har det fint sammen med den lidt skarpe ingefær. Lad dem dampe møre i appelsinsaft, og smag til med sprøde forårsløg og chilifager, så det får lidt kant. Godt tilbehør til fisk og lyst kød

(4 personer)600 g torskefilet el. anden fast hvid fisksalt og peber½ spsk. oliven eller rapsolie40 g smør500 g tynde gulerødder i skiver5 cm frisk ingefær, finthakket eller revet½-1 dl hønsebouillon1 dl friskpresset appelsinsaftsaft af ½ citron1 bundt forårsløg, fintsnittet1 nip tørrede chiliflager1 bundt dild el. kørvelTILBEHØR:brød el. små faste kartoflerSkær fisken i portionsstykker. Læg den på bagepapir på en plade, og drys med salt og peber. Dryp med olie, når den skal i ovnen. Giv den 6-8 minutter ved 220° midt i ovnen. Er fileterne tynde, kan du lægge to oven på hinanden.Smelt halvdelen af smørret i en bred gryde, og sautér gulerødder og ingefær i et par minutter. Kom bouillon og appelsinsaft og citronsaft over, og lad det småkoge, til væsken bliver lidt tyk. Kom forårsløg og chili i, og lad det koge videre, til gulerødderne er møre, men sprøde. Bliver saucen for tyk, kommes lidt mere saft eller bouillon i. Pisk det sidste smør i, og sluk. Anret fisken oven på gulerødderne, og pynt med masser af dild eller kørvel.Prøv også: Kalvehaler med urtefars