Aftensmad

Oksesteaks med lilla løgkompot

af Susanne Palmqvist 20. februar 2014
Foto:Henrik Freek
I denne uge står den på lækre retter fyldt med vitaminer og energi. Her får du opskriften på oksesteaks med lilla løgkompot
2 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 tynde steaks af mørt oksekød (f.eks. inderlår)
  • salt og friskkværnet peber
  • 15 g smør til stegning
  • 3 små/medium rødløg
  • 1½ spsk. olie til stegning
  • 2 spsk. solbæreddike (eller balsamico)
  • 1 dl bouillon
  • 1 kvist frisk timian
  • 1½ dl frosne solbær el. blåbær
  • salt og friskkværnet peber
  • 20 g koldt smør
  • 1,2 kg skyllede kartofler
  • olie
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 bakke spæde salatblade
  • 2 tsk. olivenolie
  • 2 tsk. solbæreddike
  • salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du oksesteaks med lilla løgkompot

 

1. Råstegte kartofler: Skær kartofler i både, vend dem med olie, og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen ved 200° i ca. 30 minutter.

 

2. Dup steaksene tørre, og krydr med salt og peber. Steg dem i smør på en varm pande 1-2 minutter, og sæt panden til side.

 

3. Løgkompot: Pil og halvér rødløg, og skær i tynde skiver. Steg dem i olie på panden ved svag varme i 10 minutter. Kom eddike på, og kog den helt ind. Tilsæt bouillon, timian og frosne bær, og småkog 5 minutter. Smag til med salt og peber. Skær smørret i små terninger, og vend dem i til sidst.

 

4. Salat: Vend skyllet salat med olie, eddike, salt og peber. Læg løgkompot på kødet, og servér med salat og kartofler

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Krydrede kødboller i chili-tomat-sauce - Få opskriften her

Rispilaf med nødder og barbecueschnitzler - Få opskriften her

Ovnbagt fisk med to slags rødbeder - Få opskriften her

Lynstegte grøntsager i wok - Få opskriften her