Aftensmad

Okseburger med hjemmelavet cherrytomatchutney

af Anne Larsen 18. december 2009
Prøv denne yderst lækre hjemmelavet burger med spændende cherrytomatchutney

Tid: 15 min. for burgeren, 1 time for chutneyen

Denne burger var dagens første billede, og den sultne fotograf satte den til livs straks efter - og gav topkarakter. Burgeren ER noget specielt.

4 grove ciabattaboller100 g rucolasalat600 g magert hakket oksekød, max 6% fedt2 spsk revet parmesanost1 agurkHavsaltFriskkværnet sort peber

Tomatchutney:200 g cherrytomater1 rødløg1 fed hvidløg1½ dl æbleeddike1 spsk rørsukkerHavsaltFriskkværnet sort peber

Halvér cherrytomaterne, hak rødløget fint, skær hvidløget i tynde skiver og bland ingredienserne med æbleeddike, rørsukker, salt og peber. Lad det simre stille under låg i 30-45 minutter. Hvis man er til stærke sager, kan man tilføje lidt frisk rød chili til chutneyen.

Form hakkebøfferne store og flade, krydr dem med salt og peber og steg dem på grill eller en pande med en god sliplet belægning - evt. i en lille smule rapsolie.

Læg chutney på den underste del af bollen, herefter skyllet rucolasalat, hakkebøf, revet parmesanost og lange strimler af agurk, inden overbollen med chutney lægges på som låg.

Proteinenergi: 39 pct.Fedtenergi: 20 pct.Kulhydratenergi: 41 pct.446 kcal pr. person