nemme retter
Aftensmad

Nemme retter til festen

4. juni 2010
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Til dig, der gerne vil se masser af mennesker, men måske ikke liiige har planlagt det i god tid. Maden skal være god, men hurtig, og det er okay bruge gode købeprodukter, der får dig til at fremstå som en stjerne, selv om det er lidt snyd. Her får du opskrifterne på tre nemme retter.

Tre nemme retter

Har du brug for inspiration til nemme retter til festen eller til den store gæstemiddag, så kan du her få tre gode opskrifter på nemme retter. Der findes mange nemme retter, som er gode at servere til en fest. De her tre nemme retter er dog nogle som de fleste kan lide og vil skabe glæde vil bordet. Rigtig god fornøjelse med vores tre opskrifter på nemme retter.

TAPAS

Både tapenade og pesto kan laves i god tid og opbevares i køleskabet.

TAPENADE:
150 g grønne oliven uden sten
3 ansjoser
1 lille fed hvidløg
30 g mandler
¼ dl ekstrajomfruolivenolie
PESTO:
1 lille fed hvidløg
65 g ristede pinjekerner
50 g parmesan
1 stort bundt basilikum
¼ dl ekstrajomfruolivenolie
salt
½ tsk. hvidvinseddike
ENDVIDERE:
250 g manchego
250 g roquefort
1 glas syltede, grillede peberfrugter i olie
250 g oliven
240 g serranoskinke

Kom oliven, ansjoser, mandler og hvidløg i en foodprocessor, og blend groft. Tilsæt olien lidt ad gangen, og blend, til tapenaden er findelt, men ikke helt pureret. Anret tapenaden i en skål.
Kom hvidløg, pinjekerner, parmesan, basilikum og olie i en foodprocessor, og blend. Smag til med salt og eddike, og anret pestoen i en skål.
Anret tapenade, pesto, oste, oliven, peberfrugt og skinke på et stort bræt, og servér med masser af brød.

CÆSARSALAT MED SPICY KYLLING

Lav dressingen og marinaden dagen i forvejen. Salaten kan plukkes og skylles og opbevares i fryseposer i køleskabet i op til 12 timer inden brug.
10 kyllingebryster
1 lille glas rød karrypasta (110 g)
1 dåse kokosmælk (400 ml)
3 spsk. sukker
½ dl limesaft (ca. 2 lime)
3 spsk. fiskesauce
30 træspyd
sesamfrø
1 smule olie til stegning
CÆSARDRESSING:
4 pasteuriserede æggeblommer
salt
2 fed hvidløg, pressede
1 spsk. dijonsennep
2 spsk. æblecidereddike
6 dl vindruekerneolie
50 g fintrevet parmesan
5 ansjoser, fint hakkede
evt. mere salt
ENDVIDERE:
10 små hjertesalater
100 g parmesan, høvlet
TILBEHØR
groft brød

Skær hvert kyllingebryst i tre aflange stykker, så du har 30 stykker i alt.
Rør karryen med kokosmælk, sukker, limesaft og fiskesauce. Kom kyllingen i fryseposer, og fordel marinaden over kyllingen. Lad kyllingen marinere i køleskab i 1-12 timer.
Pisk æggeblommerne med salt, hvidløg, sennep og eddike. Tilsæt olien lidt ad gangen, så dressingen bliver tyk og cremet som mayonnaise. Tilsæt ansjoser og parmesan, og smag til med salt og evt. lidt mere eddike.
Pluk salaterne fra hinanden, og skyl dem. Tør salaten i rene viskestykker, eller slyng den i en salatslynge.
Sæt kyllingestykkerne på spyd, læg dem på bagepapir på bageplader, og drys dem med lidt sesamfrø. Forvarm ovnen til 230° varmluft, og steg kyllingespyddene i ca. 15 minutter, eller til de er gennemstegte. Vend dem halvvejs.
Vend salaten med dressingen, og anret den i 10 store, dybe tallerkener eller på et stort fad. Top med høvlet parmesan, og læg kyllingespyd på. Servér straks med groft brød til.

Vil du have inspiration til flere nemme retter, så prøv disse opskrifter, hvor du får nemme retter til hverdagen

VANILJEIS MED HINDBÆR, VALNØDDER OG KARAMEL

1 dl sukker
20 g smør
1 tsk. salt
150 g valnødder
ENDVIDERE:
2 liter god vaniljeis
1 glas dulche de letche (450 g)
250 g hindbær

Smelt sukkeret på en tør, varm pande. Tilsæt smør og salt, når sukkeret er næsten smeltet. Lad det hele boble op, og kom valnødderne i. Tag panden af varmen efter ca. 3-5 minutter, hæld det hele ud på et stykke bagepapir, og spred valnødderne lidt fra hinanden med en ske. Lad det afkøle helt. Hak nødderne groft.
Kom 2 kugler is i hvert glas, top med dulche de letche, valnødder og hindbær, og servér straks.

Alle opskrifterne på nemme retter er til 10 personer.

SÅDAN BLIVER DINE NEMME RETTER ENDNU NEMMERE:

  • Køb tapenade og pesto
  • Skyl salaten i god tid
  • Snyd og køb en god mayonnaise, og rør den med revet hvidløg, parmesan, lidt eddike og hakkede ansjoser
  • Spring de karamelliserede valnødder over, og top isen med hakkede valnødder, dulche de letche og hindbær

God fornøjelse med de nemme retter

Læs også