Musaka med hakket oksekød & aubergine til 4 personer
Lav musaka, en dag du ikke har travlt – og husk, at god mad er værd at vente på.
INGREDIENSER TIL MUSAKA
500 g hakket oksekød
4 spsk. olivenolie
til stegning
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. oregano
1 spsk. spidskommen
2 dl rødvin
3 spsk. tomatpuré
salt og friskkværnet peber
2 dåser hakkede tomater
AUBERGINER
3 auberginer
salt og friskkværnet peber
1 dl olivenolie til stegning
BECHAMELSAUCE
50 g smør
50 g hvedemel
6 dl mælk
50 g friskrevet parmesan
lidt revet muskatnød
Opskrift - sådan laver du musaka med hakket oksekød & aubergine
1. Brun kødet i halvdelen af olien. Tag kødet af panden, og tør panden af. Sæt kødet til side. Pil løg og hvidløg. Hak begge dele fint. Varm resten af olien op på panden. Steg oregano og spidskommen sammen med løg og hvidløg, til de er klare. Tilsæt det brunede kød, rødvin og tomatpuré, og lad det koge ind i 2-3 minutter. Krydr med salt og peber. Tilsæt hakkede tomater. Lad kødsaucen simre i 30 minutter uden låg.
2. Auberginer: Skyl auberginer-ne, og skær dem i skiver på langs. Krydr med salt og peber. Steg skiverne ad flere omgange i olie på en pande i 2-3 minutter på hver side ved høj varme, til de får farve. Læg dem til side.
3. Bechamelsauce: Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mel, og rør, til det bliver en smørbolle. Hæld mælk på lidt efter lidt under omrøring, til saucen er tyk og cremet. Tag gryden af varmen, og rør parmesan i. Krydr med salt, peber og muskatnød.
4. Tænd ovnen på 180°. Læg et lag aubergineskiver i bunden af et ovnfad, efterfulgt af et lag kødsauce. Gentag med et lag aubergine og et lag kødsauce. Slut af med et lag aubergineskiver. Fordel bechamelsaucen over retten. Bag musakaen i ovnen i 30 minutter ved 200°. Lad fadet køle af i 15 minutter før servering.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Marineret kalkunbryst med ovnbagte grøntsager - Få opskriften her
Havtaske med ovnbagt ratatouille - Få opskriften her
Rispilaf med gulerødder, mandler og rosiner - Få opskriften her
Krydret kylling og linsesalat med bagte rødbeder og feta - Få opskriften her
Læs også
Aftensmad
Musaka med oksekød, sød kartoffel og aubergine