musaka
Aftensmad

Musaka med græsk salat

af Emma Martiny 1. februar 2018
Foto: Nina Malling
Musaka er et lækkert græsk alternativ til den populære italienske lasagne. Her får du opskriften på musaka med græsk salat

Musaka med græsk salat 

Tid: 40 minutter. Ovntid: I alt 55 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 500 g hakket lammekød 2 løg 3 fed hvidløg  1 spsk. olivenolie til stegning 1 tsk. kanel 1 tsk. allehånde ½ spsk. tørret timian ½ spsk. tørret rosmarin 2 spsk. tomatpuré 2 dl rødvin  salt og friskkværnet peber  
  AUBERGINESKIVER 2 auberginer 1 spsk. olivenolie ½ tsk. salt   BECHAMELSAUCE 2 spsk. smør 2 spsk. hvedemel 6 dl sødmælk 100 g parmesan 1 knsp. friskrevet muskatnød salt og friskkværnet peber 2 æg  
  SALAT 50 g rucola 1 spsk. olivenolie 1 spsk. balsamicoeddike salt og friskkværnet peber 1 glas kalamataoliven 100 g feta groft brød   PRØV OGSÅ: Musaka med stegte tomater  

Opskrift - sådan laver du musaka med græsk salat

  1. Tænd ovnen på 200°. Pil og hak løg og hvidløg. Svits dem i olie i en gryde, til de er klare. Tilsæt lammekød og krydderier, og brun kødet. Tilsæt tomatpuré og rødvin, og krydr med salt og peber. Lad kødsaucen simre under låg.   2. AUBERGINESKIVER: Skær auberginer i 1 cm tykke skiver på langs, og fordel dem på bageplader beklædt med bagepapir. Pensl skiverne med olie, drys med salt, og bag dem i ovnen i 10 minutter, til de er let gyldne og møre.   3. BECHAMELSAUCE: Smelt smør i en gryde, og pisk mel i. Rør mælk i, lidt ad gangen, til saucen er jævn og cremet. Tilsæt friskrevet parmesan, muskatnød, salt og peber, og rør i saucen, til osten er smeltet. Tag gryden af varmen, og lad saucen køle lidt af, inden æggene piskes i.   4. Saml musakaen i et ovnfast fad. Start med et lag kødsauce, dernæst et lag aubergineskiver og bechamelsauce, og gentag, til saucen er brugt op. Sæt fadet i ovnen i 45 minutter.   5. SALAT: Skyl rucola, og dryp olie og balsamico over. Kværn salt og peber over, og top med oliven og smuldret feta. Servér til musakaen sammen med groft brød.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Cannelloni med spinatfyld og ricotta – Få opskriften her

Tirsdag: Kyllingelår og helstegt græskar med pesto – Få opskriften her

Onsdag: Minestronesuppe – Få opskriften her

Torsdag: Røstipande med røget laks – Få opskriften her