
Mørbrad med røde linser
26. november 2013De røde linser er tilberedt med dåsetomater og semi-dried tomater, som giver en skøn smag. Server med smuldret feta ved siden af din mørbrad.
Mørbrad med røde linser
Tid: Ca. 45 min.
Det skal du bruge til mørbrad med røde linser:
1 svinemørbrad
Salt, peber
Smør og olivenolie til stegning
1 lille løg
2 fed hvidløg
½ dåse hakkede tomater
5-6 semi-dried tomater
1½ dl røde linser
50-75 g feta
Persille
Er du helt vild med svinemørbrad? Så prøv denne opskrift på helstegt mørbrad med løg og champignoner
Sådan laver du mørbrad med røde linser
Afpuds din mørbrad, drys med salt og peber og brun den på en pande i smør og olie. Læg svinemørbraden i et ovnfast fad og indstil ovnen på 225 grader.
Hak løg og hvidløg og damp i lidt olie i en gryde. Rør de to slags tomater, linser og 1 dl vand i gryden. Krydr med salt og peber og lad linserne simre under låg i ca. 15 min.
Sæt mørbraden i ovnen i ca. 12 min., til den er let rosa indeni.
Hæld lidt mere vand ved linserne, hvis de koger helt tørre. Smag til og server til mørbraden, drysset med smuldret feta og lidt persille.
Server svinemørbraden med røde linser som en god hverdagsluksusret.
Lav svinemørbrad på en ny måde: Burger med baconsvøbt svinemørbrad. Opskriften får du her
Skal det være chokolade til dessert? Her får du 25 fristende opskrifter med chokolade: