Aftensmad

Moderne skidne æg – smilende vagtelæg i cremet sennepssauce

af Nanna Simonsen 1. april 2009
Foto Bjørn Jakobsen
Få opskriften her

TID: 25-30 min.

16 vagtelæg1 lille stykke bacon,godt 100 gEn smule smør

Sennepssauce:25-30 g smør3 spsk mel3 dl mælk og 2 dl hønsefond - eller 4 dl mælk og1 dl fløde1 spsk almindeligdijonsennep1 spsk grov dijonsennep1 spsk fiskesennepspulverSalt og peber1 håndfuld krydderurter- brøndkarse, purløg, dild, kørvel og persille

Læg æggene i kogende vand og kog dem i 2 min., til de er smilende. Køl dem et øjeblik i koldt vand, så de er til at pille.Skær bacon i terninger og steg dem sprøde i en lille smule smør over blid varme. Lad terningerne dryppe af på køkkenrulle.Sauce: Kom smør (evt. blandet med lidt af fedtet fra den stegte bacon) og mel i en tykbundet gryde og bag det sammen. Spæd med væsken, lidt ad gangen. Rør konstant i gryden imens. Lad saucen koge godt igennem, 7-8 min. på laveste blus. Rør jævnligt i den. Tag gryden af blusset og tilsæt de tre slags sennep samt salt og peber.Pil æggene og halvér dem forsigtigt (de er jo bløde i midten).Hæld saucen i et lille fad med kant og læg æggene oveni. Fordel baconterningerne over og drys med hakkede krydderurter. Servér med landbrød eller rugbrød til.

TIP:Selvfølgelig kan almindelige hønseæg også bruges.Kog dem smilende (6-7 min.) og beregn ét æg pr person.

Se ogsåStenbiderrogn med ovnfritter og cirtronfløde