Mexicansk skål med nachos-nuggets og bbq-sauce
Aftensmad

Mexicansk skål med nachos-nuggets og bbq-sauce

af Emma Martiny 25. oktober 2018
Foto: Winnie Methmann
Lav sprøde nuggets ved at panere kylling i knuste nachos, og servér dem i en skål fyldt med farve og smag – så har du en fiesta! Her får du opskriften på mexicansk skål med nachos-nuggets og bbq-sauce
4 personer
Tid i alt 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g kyllingestrimler
  • 1 pose nachos
  • 1 æg
  • smør og/eller olie til stegning

TILBEHØR

  • 4 dl brune ris

BARBECUESAUCE

  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 1 dl ahornsirup
  • 25 g smør
  • 3 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. tørret oregano
  • ½ tsk. tørrede chiliflager
  • 1 tsk. salt

  • TIL SERVERING
  • 1 dåse sorte bønner
  • 2 hjertesalater
  • 3 forårsløg
  • 1 moden avocado

Mexicansk skål med nachos-nuggets og bbq-sauce 

  1. TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken.   2. BARBECUESAUCE: Bring alle ingredienser i kog under omrøring i en kasserolle.   3. Knus nachos helt fint i en foodprocessor, og hæld det i en dyb tallerken. Pisk ægget sammen med en gaffel i en anden dyb tallerken. Vend kyllingestrimlerne først i æg og dernæst i nachos-krummerne. Steg dem gyldne i rigeligt smør og/eller olie på en pande. Afdryp på fedtsugende papir.   4. SERVERING: Afdryp bønnerne, og skyl dem i en sigte. Skyl hjertesalater, og skær i tynde bånd. Rens og snit forårsløg i skrå skiver. Flæk avocadoen, fjern stenen, og skær avocadokødet i tern. Fyld skåle med ris, og top med nuggets, sorte bønner, salat, forårsløg, avocado og barbecuesauce.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laks med pinjekernecrust og græskarpuré – Få opskriften her

Tirsdag: Mini-pizzaer med gedeost, svampe og sortfodsskinke – Få opskriften her

Onsdag: Dhal på gule ærter – Få opskriften her

Torsdag: Kødboller i tomatsauce med mascarpone – Få opskriften her

Andre lækre opskrifter