Mellemøstlig musaka med aubergine
Aftensmad

Mellemøstlig musaka med aubergine

21. februar 2019
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Musakaen tager ca. en halv time at forberede - resten er klaret ovnen. Skift de klassiske kartofler ud med aubergine og få ekstra god smag. Her får du opskriften på mellemøstlig musaka med aubergine
1 t og 15 min4 personer
Tid i alt 1 t og 45 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 auberginer

LAMMESAUCE

  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 400 g hakket lammekød
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt allehånde
  • ½ tsk. friskrevet muskatnød
  • ½ tsk. røget paprika
  • 1½ tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 2 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 1 dl oksebouillon

TAHINSAUCE

  • 1 dl lys tahin
  • 2 dl yoghurt naturel 3,5 %
  • 2 æg
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 4 pitabrød
  • 30 g pinjekerner
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Opskrift - sådan laver du mellemøstlig musaka med aubergine

1. Tænd ovnen på 200°. Skyl auberginerne, og placér dem i et lille ovnfast fad, så de står tæt mod hinanden. Sæt fadet i ovnen i 1 time, til auberginerne er helt møre. 2. LAMMESAUCE: Pil og hak løg og hvidløg. Steg løg og hvidløg i olivenolie i en gryde. Tilsæt lammekød og krydderier, og brun kødet godt. Tilsæt tomatpuré og bouillon, og lad lammesaucen simre, mens auberginerne er i ovnen. 3. TAHINSAUCE: Blend alle ingredienserne sammen med en stavblender. 4. Flæk auberginerne åbne, så de fylder hele bunden af fadet. Fyld dem med lammesauce, og top med tahinsauce. Sæt fadet i ovnen i yderligere 15 minutter, til overfladen er fast og gylden. 5. SERVERING: Rist pitabrødene sprøde i ovnen, og skær dem i trekanter. Rist også pinjekernerne, og drys dem over retten sammen med bredbladet persille. TIP: Musakaen kan sagtens laves med oksekød i stedet for lammekød. Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Sushi-skål med avocadoris - Få opskriften her

Tirsdag: Galette med søde kartofler - Få opskriften her

Onsdag: Pasta med chorizo og tomater - Få opskriften her

Torsdag: Italiensk tomatsuppe med kylling og mascarponecreme - Få opskriften her

https://dk-femina-backend.imgix.net/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også