Marinerede koteletter med ristet rødbedesalat
Aftensmad

Marinerede koteletter med ristet rødbedesalat

af Emma Martiny 19. juli 2018
Foto: Winnie Methmann
Kødet fyldes med saft og kraft, så længe du lader det marinere (gerne natten over), så forbered gerne retten dagen inden. Her får du opskriften på marinerede koteletter med ristet rødbedesalat
25 min 4 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 svinekoteletter
  • skal og saft af 1 usprøjtet citron
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber

RØDBEDESALAT

  • 500 g rødbeder
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt
  • 2 spsk. græskarkerner
  • 2 dl belugalinser

CREMEFRAICHE­DRESSING

  • 2 dl cremefraiche 18 %
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 2 tsk. honning
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • frisk timian

Opskrift - sådan laver du Marinerede koteletter med ristet rødbedesalat

  1. Riv skallen, og pres saften af citronen. Hak timian fint, og pil og pres hvidløg. Bland med olie, sennep, honning, salt og peber i en skål. Vend koteletterne i marinaden, og lad dem marinere i mindst 30 minutter – dog gerne natten over – på køl.   2. RØDBEDESALAT: Tænd ovnen på 180°. Skræl  rødbeder, skær dem i både, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med olie og salt, og bag dem i 25 minutter, til de er møre. Drys græskarkerner over rødbederne efter 20 minutters bagetid. Kog belugalinserne i letsaltet vand i ca. 15 minutter, til de er møre, men stadig faste. Bland rødbeder, græskarkerner og belugalinser på et fad.   3. Steg koteletterne på en grill eller en (grill)pande i et par minutter på hver side.   4. CREMEFRAICHE­DRESSING: Rør alle ingredienser sammen, og dryp dressingen over rødbedesalaten.   5. SERVERING: Pynt rødbedesalaten med timian, og servér med koteletter.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Sommersalat med laks og butterbean-dip – Få opskriften her

Tirsdag: Græsk spanakopita – Få opskriften her

Torsdag: Squashpasta med ristede tomater og pocherede æg – Få opskriften her

Fredag: Kylling med kartoffelbåde og jordbær-fennikel-salat – Få opskriften her