

Mandelpanerede kyllingelår med fennikel-selleri-kompot
MANDELPANEREDE KYLLINGELÅR
- 12-16 kyllingeunderlår
- 1 æg
- ½ dl mælk
- 100 g mandler
- skal af ½ usprøjtet citron
- salt og friskkværnet peber
FENNIKEL-SELLERI-KOMPOT
- 1 fennikel
- 1 lille bundt bladselleri
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- ½ frisk rød chili
- 3 spsk. olivenolie til stegning
- 1 bakke blandede salatskud
RUGBRØDSKIKS
- 5 cm daggammelt rugbrød
- 2 spsk. olivenolie
- salt
1. Pisk æg og mælk sammen i en dyb tallerken. Blend mandlerne til mandelmel i en minihakker, og bland det med fintrevet citronskal i en anden dyb tallerken. Vend kyllingelårene først i æggeblandingen og derefter i mandelmelet. Læg dem på en bagepapir med bagepapir, og steg dem i en 180° varm ovn i ca. 25 minutter.
2. Fennikel-selleri-kompot: Rens fenniklen, og skær lidt af den i papirtynde skiver, evt. på et mandolinjern. Skær resten af fenniklen i grove stykker. Rens og snit bladselleri i stykker på 3 cm. Pil og skær løg og hvidløg i tern. Rens og snit chilien i små tern. Vend grøntsagerne sammen. Varm olien op på en stor pande; vend alle grøntsager sammen på panden, og læg låg på. Lad dem simre ved svag varme i 15 minutter. Skyl salaten, og vend den sammen med de stegte grøntsager i en skål.
3. Rugbrødskiks: Skær rugbrødet i papirtynde skiver, og vend dem med olie og salt. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og rist dem i ovnen ved 180° sammen med kyllinge-lårene i ca. 7 minutter, til brødet er sprødt.
4. Servér kyllingelår med fennikel-selleri-kompot og rugbrødskiks.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Sandwich med oksekød, syltede tomater og marineret spidskål - Få opskriften her
Onsdag: Syltet torsk med grov mos og bønnesalat - Få opskriften her
Torsdag: Kåldolmere og hvedekerner med forårsløg - Få opskriften her
Fredag: Lammekølle med ovnstegte rodfrugter og ristet kål - Få opskriften her