Aftensmad

Lyssej med citron og radise-fennikel-salat

af Marie Melchior 11. maj 2015
Foto: Line Falck
Madplan for uge 19: Ugens onsdagsopskrift er lyssej med citron og radise-fennikel-salat. Få opskriften her

Lyssej med citron og radise-fennikel-salat til 4 personer 

Du kan bruge alle typer fisk til retten, f.eks. torsk eller kuller. 

DET SKAL DU BRUGE 600 g lyssejfilet saft af 1 citron 2 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber 1 bundt dild   RADISE-FENNIKEL-SALAT 200 g grønne bønner 1 bundt radiser 1 fennikel 1 agurk 1 moden avocado saft af 1 citron 4 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber  

Opskrift - sådan laver du lyssej med citron og radise-fennikel-salat

  1. Tænd ovnen på 200°. Skær fisken i 4 stykker, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres citronsaft ud over fisken. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Hak dilden, og drys den over fisken. Steg fisken i ovnen i ca. 12 minutter, til den er netop gennemtilberedt.   2. Radise-fennikel-salat: Nip og skyl bønnerne. Kog dem i letsaltet vand i 5 minutter. Hæld vandet fra, og læg bønnerne i en skål. Rens radiserne, og skær dem i skiver. Rens fenniklen, og skær den i tynde skiver på et mandolin- eller rivejern. Skyl agurken, og skær den i tern. Flæk avocadoen, og skær avocadokødet i tern. Bland alle grøntsagerne sammen. Pres citronsaft ud over grøntsagerne, og vend dem med olivenolie. Krydr med salt og peber. Servér som tilbehør til fisken.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Spaghetti med broccoli, æg og spinat - Få opskriften her

Tirsdag: Ærte-asparges-suppe med bresaolaruller og røsti - Få opskriften her

Torsdag: Kikærtepandekager med kylling og blomkål - Få opskriften her

Fredag: Mørbradmedaljoner og panzanellasalat med hvide bønner - Få opskriften her