
Aftensmad
Linsekebab-spyd med perlespeltsalat
20. juli 2017af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Er det muligt at lave kebabspyd uden kød? Ja, det kan du tro, og selv den mest inkarnerede kødspiser vil være vild med resultatet. Her får du opskriften på linsekebab-spyd med perlespeltsalat
Linsekebab-spyd med perlespeltsalat
Tid: 40 minutter. Ovntid: 25 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 2 løg 3 fed hvidløg 250 g champignoner 1 spsk. olivenolie til stegning 100 g valnødder 1 dl finvalsede havregryn 2 dåser grønne linser 1 lille håndfuld persille 1 lille håndfuld mynteblade 2 tsk. stødt spidskommen 1 tsk. allehånde ½ tsk. friskrevet muskatnød salt og friskkværnet peber grillspyd PERLESPELTSALAT 3 dl perlespelt saft af ½ citron 2 spsk. olivenolie 2 agurker 150 g feta 1 håndfuld mynteblade 40 g pinjekerner PRØV OGSÅ: Lun persillerodssalat med linser
Opskrift - sådan laver du linsekebab-spyd med perlespeltsalat
1. PERLESPELTSALAT: Kog perlespelten efter anvisningen på pakken. Hæld den kogte perlespelt i en skål, og vend den med citronsaft og olie. Lad den køle lidt af, mens du laver spyddene. 2. Tænd ovnen på 175°. Pil og hak løgene fint. Pil og pres hvidløgene. Rens champignonerne, og skær dem i små tern. Steg løg, hvidløg og champignoner i olie på en pande. Hak valnødderne groft, og lad dem stege med, til det hele er gyldent, og væden fra champignonerne er fordampet. Hæld det hele over i en skål, og tilsæt havregryn, drænede linser, finthakket persille, finthakket mynte, spidskommen, allehånde, friskrevet muskatnød, salt og peber. Kør blandingen let sammen med en stavblender, til det kan røres til en grov linsefars. Form farsen rundt om grillspyd, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg spyddene i ovnen i 25 minutter, til de er faste og gyldne. 3. PERSPELTSALAT, FORTSAT: Skyl agurkerne, og lav lange bånd af dem med en tyndskræller. Vend dem i perlespelten, og drys med smuldret feta og grofthakkede mynteblade. Rist pinjekernerne på en tør pande, og fordel dem over salaten. Servér med linsekebabspyd.Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Tirsdag: Bagt pasta bolognese – få opskriften her
Onsdag: Mandelpaneret kylling og ærtesalat med melon – få opskriften her
Torsdag: Hvidvinsdampet torsk og kartoffelsalat med rabarber – få opskriften her
Fredag: Fuldkornsrisotto med spinat, radiser og sprød serranoskinke – få opskriften her