lasagne
Aftensmad

Lasagne med spinat og aubergine

7. juli 2016
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Saftige aubergineskiver, spinat og ost giver masser af fylde og smag til den kødfri lasagne. Her får du opskriften på lasagne med spinat og aubergine

Lasagne med spinat og aubergine til 4 personer

Tid: 30 minutter. Ovntid: 35 minutter   DET SKAL DU BRUGE 1 aubergine 1 spsk. salt 500 g frisk spinat 1 spsk. olivenolie til stegning 1 pakke lasagneplader 50 g parmesan   OSTESAUCE 2 spsk. smør 2 spsk. hvedemel 5 dl mælk 150 g revet ost, gerne Sønderhaven Svenbo salt og friskkværnet peber   TILBEHØR 100 g rucola 4 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber   PRØV OGSÅ: Ande-lasagne med pecorino  

Opskrift - sådan laver du lasagne med spinat og aubergine

  1. Skyl auberginen, og skær den i skiver på langs. Drys salt over skiverne, og læg dem på en tallerken i 15 minutter.   2. OSTESAUCE: Smelt smør i en gryde. Tilsæt mel, og rør sammen til en smørbolle. Tilsæt mælk lidt efter lidt under omrøring ved middel varme. Tilsæt mere mælk, hver gang saucen tykner. Rør revet ost i saucen, og smag til med salt og peber.   3. Tænd ovnen på 200°. Skyl og tør spinat. Steg spinaten let i olie på en pande, til den falder sammen. Læg spinaten i en si, og tryk overskydende væde af med en grydeske. Skyl aubergineskiverne fri for salt, og dup dem tørre. Læg et lag aubergine i et ovnfast fad, efterfulgt af spinat og et lag lasagneplader. Hæld ostesauce over. Gentag proceduren. Slut af med at hælde ostesauce på toppen, og høvl parmesan udover. Bag lasagnen i 30-35 minutter, til den er gylden.   4. TILBEHØR: Skyl og tør rucola. Vend rucola med olivenolie, og krydr med salt og peber. Servér rucolasalaten til lasagnen.   Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis
fakta
madplan