Aftensmad

Lammespyd med grillet grønt

af Susanne Palmqvist 16. juni 2014
Foto:Henrik Freek
Denne uges hverdagsopskrifter byder på mad der er perfekt til at spise i det fri. Her får du opskriften på lammespyd med grillet grønt

Lammespyd med grillet grønt til 4 personer

Spyddene kan sagtens spises kolde, men du kan også grille dem på en lille transportabel grill   INGREDIENSER 600 g lammekød, f.eks. bov, kølle eller culotte 1½ dl græsk yoghurt 10 % 1 fed hvidløg 1 spsk. sharwarma- eller tandoori-krydderi salt og friskkværnet peber 1-2 små citroner   GRILLET GRØNT 2 røde peberfrugter 2 squash lidt olivenolie (eller færdigkøbt sennepsdressing) 2 håndfulde bredbladet persille   MYNTE-TZATZIKI 1 agurk (eller 1 squash) 2 tsk. salt 2 dl græsk yoghurt 10 % 1-2 spsk. olivenolie 1 fed hvidløg 2 spsk. frisk mynte evt. 1 spsk. lyse rosiner friskkværnet peber   TILBEHØR fladbrød  

Opskrift - sådan laver du lammespyd med grillet grønt

  1. Skær kødet i mellemstore tern. Rør yoghurt sammen med presset hvidløg og krydderi, og bland det med kødet. Lad det trække et par timer på køl (eller natten over).   2. Sæt kødet på spyd (lad yoghurten blive på!), og krydr med salt og peber. Grill spyddene nogle minutter på alle sider. Halvér citronerne, og grill dem på skærefladen.   3. Grillet grønt: Grill peberfrugterne på alle sider, til de har sorte pletter. Læg dem derefter i en frysepose. Skær squash i tykke skiver; pensl med olie, og grill dem på begge sider. Læg dem til side. Pil skindet af peberfrugterne, når de er kolde, og skær dem i brede stykker (kan laves i god tid). Skyl og nip persillen. Læg grøntsagerne på et fad; krydr med salt og peber, dryp med olie (eller dressing), og drys med persille.   4. Mynte-tzatziki: Riv agurken groft, og drys med salt. Lad det trække 10 minutter, og klem al væden ud. Rør yoghurt sammen med olie, presset hvidløg og hakket mynte. Vend agurk og evt. rosiner i, og smag til med peber. Lun evt. fladbrødene, og servér dem med kød, grillede citroner, tzatziki og grillet grønt til.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Små pizzaer med ansjos og oliven - Få opskriften her

Kyllingelår med nudelsalat - Få opskriften her

Rissalat med tun og kapers - Få opskriften her

Kalvecuvette med grøn kartoffelsalat - Få opskriften her