lammekølle
Mad

Krydret lammekølle med bagte grøntsager

17. februar 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Fredag aften skal der ekstra lækkert kød på bordet. Her får du opskriften på krydret lammekølle med bagte grøntsager
1 t og 0 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE TIL LAMMEKØLLE

  • 1 lammekølle, ca. 1.500 g
  • 1 spsk. kanel
  • 2 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. koriander
  • ½ tsk. tørrede chiliflager
  • salt
  • 2 spsk. olivenolie

BAGTE GRØNTSAGER

  • 1 stort løg
  • 5 fed hvidløg
  • 8 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 700 g små kartofler
  • 500 g jordskokker
  • 2 porrer
  • 4 dl hvidvin
  • 2 tsk. tomatpuré
  • 5 dl grøntsagsbouillon

Lammekølle med bagte grøntsager

  1. Lammekølle: Tænd ovnen på 190°.
  2. Bland kanel, spidskommen, koriander, chiliflager og salt i en skål.
  3. Læg lammekøllen i et ovnfast fad. Fordel krydderblandingen på lammekøllen, dryp med olie, og steg lammekøllen i ovnen i 30 minutter.
  4. Bagte grøntsager: Pil og skær løg og hvidløg i tynde både.
  5. Skræl og halvér gulerødder og persillerødder på langs, og skær dem i store stykker.
  6. Skrub kartoflerne, og halvér dem. Skræl jordskokkerne, og halvér dem. Rens porrerne, og skær dem i store stykker.
  7. Fordel alle grøntsager, på nær porrerne, i et stort ovnfast fad.
  8. Rør hvidvin, tomatpuré og bouillon sammen i en skål, og hæld det over grøntsagerne.
  9. Tag lammekøllen ud af ovnen, og placér den oven på grøntsagerne.
  10. Steg grøntsager og lammekølle i ovnen i yderligere 30 minutter, til grøntsagerne er møre.
  11. Lad porrerne stege med i fadet de sidste 10 minutter.
  12. Skær lammekøllen i skiver, og servér sammen med de bagte grøntsager.

TIP: Brug stegeskyen fra lammekøllen som sauce.

Læs også