lammefilet
Aftensmad

Lammefilet og perleotto med rodfrugter

21. januar 2016
af Christian Bitz
Food-styling: Marie Melchior, Foto: Line Falck
Et par skiver delikat lammefilet og lidt frisk mozzarella løfter perleottoen til et niveau, der tilfredsstiller alle smagsløg på en gang.Her får du opskriften på lammefilet og perleotto med rodfrugter

Lammefilet og perleotto med rodfrugter til 4 personer

Tid: 45 minutter   DET SKAL DU BRUGE 200 g lammefilet salt og friskkværnet peber 1 spsk. olivenolie til stegning 2 spsk. balsamicoeddike 1 spsk. honning   PERLEOTTO MED RODFRUGTER 1 skalotteløg 1 fed hvidløg 3 gulerødder 1 pastinak 200 g knoldselleri 200 g perlespelt 1 spsk. olivenolie til stegning 5 dl grøntsagsbouillon ½ bundt bredbladet persille 1 spsk. smør   TIL SERVERING ½ bundt rosmarin 100 g bøffelmozzarella   PRØV OGSÅ: Lammefilet med jordskokker, lime og koriander  

Opskrift - sådan laver du lammefilet og perleotto med rodfrugter 

  1. Perleotto med rodfrugter: Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Skræl gulerødder, pastinak og knoldselleri, og skær dem i små tern. Steg løg, hvidløg og perlespelt i olie i en gryde i et par minutter. Hæld bouillon i gryden, lidt ad gangen, under omrøring. Lad spelten suge bouillonen helt til sig, inden du tilsætter mere. Fortsæt processen, indtil al bouillonen er brugt. Tilsæt rodfrugterne, når halvdelen af bouillonen er brugt, og lad rodfrugterne simre med, til de er al dente, og bouillonen er brugt op. Skyl persillen, og hak den groft. Rør persille og smør i perleottoen, og hold den varm indtil servering.   2. Lammefilet: Krydr lammefileten med salt og peber, og steg den i olie på en pande i 5 minutter på hver side. Tilsæt balsamico og honning, vend kødet i blandingen på panden, og lad det stege i 5 minutter mere. Tag kødet af varmen, og skær det i tynde skiver.   3. Servering: Nip rosmarinen, og skær mozzarellaen i skiver. Anret tallerkener med lammekød og perleotto. Læg en mozzarellaskive på perleottoen, drys med rosmarin, og servér.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Bagt torsk med grøn linsesalat - Få opskriften her

Tirsdag: Nasi goreng med æg - Få opskriften her

Torsdag: Kødboller med sojabønnespaghetti, pærer og valnød - Få opskriften her

Fredag: Kylling med rosmarin og ovnbagte rodfrugter - Få opskriften her