Aftensmad

Lam med kartofler og spinat

af Susanne Palmqvist 27. januar 2011
Foto: Anders Schønnemann
Skøn indiskinspireret lammeret med kartofler og spinat. Smagen kan gøres mere eller mindre stærk med chilien. Jo længere du lader kødet trække med krydderierne, jo mere smag. Spis et godt fladbrød til, og brug det som ”bestik” på indisk manér

(4 personer)600-800 g lammebov, -inderlår, -culotte eller -kølle1 finthakket løg2 fed hvidløg, finthakkede4 cm friskrevet eller hakketingefær3 tsk. st. koriander3 tsk. st. spidskommen2 tsk. st karryca. 600 g skrællede kartofler i terninger2 røde eller grønne chilipebre i tynde strimler1 pose friske spinatblade(ca. 200 g) eller 250 g frossenhelbladet spinatca. 3 spsk. olie til stegningca. 3 dl lys bouillon(f.eks. hønse-)evt. 1 bdt. hakket frisk korianderSkær kødet i mellemstore terninger. Bland løg, hvidløg, ingefær og krydderier, og ælt det godt ind i kødet. Lad det trække i mindst 1 time og gerne længere. Skær kartoflerne i terninger. Skyl og slyng den friske spinat. Fjern kernerne fra chilien, og skær den i tynde strimler (2 chilier giver stærk smag!). Varm olien godt op i en wok eller dyb pande. Steg kødet godt. Kom kartofler og chili ved, og steg under omrøring et par minutter. Hæld lidt af bouillonen ved; læg låg på, og lad det simre i ½ time. Hold øje med det, og kom mere væske ved. Steg videre, til alt er godt mørt, ca. 50 minutter i alt. Vend spinaten i, og rør, til den falder sammen. Frossen spinat skal koge med i 10-15 minutter. Smag til med salt og peber og evt. friskhakket koriander.RELEVANTE LINKS