laksetatar
Aftensmad

Laksetatar med avocadocreme

23. juni 2011
af Julie Hey mad@soendag.dk
FOTO: Bjørn Jakobsen
Så er der sommermad: Laks er altid et hit, her blander vi to slags laks til en fin laksetatar

Så er der sommermad: Laks er altid et hit, her blander vi to slags laks til en fin laksetatar

Laksetatar med avocadocremeTid: Ca. 20 min. 

Ingredienser til laksetatar

Tips om laksetatar!

  • For at anrette laksetatar så smukt som her skal du have en anretterring, men med lidt fingersnilde kan du sagtens få det til at se godt ud...
  • Husk at den friske fisk skal have været frosset ned i minimum 24 timer inden tilberedning.

300 g frisk laks uden skind (skal først nedfryses)100 g røget laks1 lille skalotteløg½ agurk1 æble, gerne granny smith½ spsk sennep2 spsk olivenolieKrydderurter, f.eks. kørvel og dild1 avocado1 spsk citron1 dl piskeflødeSalt, kværnet peber4 skiver rugbrød, gerne malt

Fremgangsmåde til laksetatar

Skær begge slags laks i terninger.

Pil løget, skær et par tynde ringe til pynt og hak resten fint.

Skræl agurken, halvér den på langs og skrab kernerne ud med en ske. Skær agurken i fine små terninger.

Skyl æblet, fjern kernehuset og skær æblet i små terninger samt et par aflange tynde stænger til pynt.

Rør lakseterningerne med sennep, olivenolie og 4 spsk hakkede krydderurter.

Tilsæt æble, løg og agurk og stil din laksetatar på køl.

Skræl avocadoen og fjern stenen. Mos kødet med en gaffel og tilsæt citronsaft.

Pisk fløden stiv, vend den forsigtigt med avocadoen og smag til med peber.

Smag din laksetatar til med salt og peber, anret den på fire tallerkener og pynt med avocadocreme, krydderurter, æblestænger og små ringe skalotteløg.

Rist rugbrødet og servér det til den smukke laksetatar.

Nedenfor kan du se alle vores forslag til lækre sankthans retter. Velbekomme!

Sprængt oksespidsbryst med sommergrønt og porre-peberrodscreme

Sprængt Okse-spidsbryst Sommergrønt Porre ogPeberrodscreme

Laksetatar og grillede jomfruhummerhaler med kryddersmør

Laksetartar medavocadocreme Grillede jomfru-hummerhaler Kryddersmør

Sparkling rose med blomstrende isterninger

Blomstrendeisterninger Sparklingrose

Sommerdeserter til sankthans

Minimuffinstil bålet Sommerbærmed creme