laksefilet
Aftensmad

Laksefilet med bagte rodfrugter og tranebærpasta

af Camilla Zarah Lawes 24. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Laks er fiskefavoritten hos mange og fås i de fleste supermarkeder.Her får du opskriften på laksefilet med bagte rodfrugter og tranebærpasta
4 personer
Tid i alt 45 min

DET SKAL DU BRUGE

  • ½ knoldselleri
  • 2 rødbeder
  • 2 gulerødder
  • 2 cm frisk ingefær
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4 X laksefilet a ca. 200 g
  • salt og friskkværnet peber

TRANEBÆRPASTA

  • 200 g fuldkornspasta
  • 2 spsk. olivenolie
  • 50 g tørrede tranebær

TIL SERVERING

  • skal af 1 usprøjtet citron
  • ¼ bundt bredbladet persille

1. Tænd ovnen på 175°. Skræl knoldselleri, rødbeder, gulerødder og ingefær, og skær dem i små tern. Fordel rodfrugter og ingefær i et ovnfast fad foret med bagepapir. Dryp med olie, og bag dem i ovnen i 15 minutter. Tag fadet ud af ovnen. Fjern skindet på laksefileterne, og læg dem oven på rodfrugterne. Krydr med salt og peber, sæt fadet tilbage i ovnen, og steg retten i yderligere 10 minutter.

 

2. Tranebærpasta: Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Vend den afdryppede pasta med olie og tranebær, og servér som tilbehør til laks og rodfrugter. Drys retten med fintrevet citronskal og plukket persille.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Mørbrad og rødkålssalat med perlespelt og appelsin - Få opskriften her

Onsdag: Andebryst med abrikoser, stegte kartofler og rosenkål - Få opskriften her

Torsdag: Frikadeller med julesmag og lun kartoffelsalat - Få opskriften her

Fredag: Flæskesteg med bagte rodfrugter og jordskoksalat - Få opskriften her