laks
Aftensmad

Laks med edamamebønnemos og salat med hindbær

30. juni 2016
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Lækker laks med edamamebønnemos er skøn sommermad. Dryp evt. den grønne bønnemos med masser af citronsaft ved bordet. Her får du opskriften på laks med edamamebønnemos og salat med hindbær

Laks med edamamebønnemos og salat med hindbær til 4 personer

Tid: 25 minutter. Ovntid: 15 minutter   DET SKAL DU BRUGE 4 laksebøffer 1 spsk. rapsolie skal af 1 limefrugt 1 fed hvidløg ½ bundt basilikum salt og friskkværnet peber   EDAMAMEBØNNEMOS 400 g edamamebønner uden bælg (fra frost, optøede) 1 dåse kikærter (400 g) 2 små fed hvidløg 4 spsk. cremefraiche 18 %, gerne fra Thise salt og friskkværnet peber   SALAT MED HINDBÆR 2 hjertesalater 1 bundt nye gulerødder (gem 2 gulerødder til fredagens ret) ½ dl rapsolie 3 spsk. balsamicoeddike 1 tsk. sukker salt og friskkværnet peber 125 g friske hindbær ½ bundt basilikum   PRØV OGSÅ: Fennikelsalat med røget laks og rugbrødschips  

Opskrift - sådan laver du laks med edamamebønnemos og salat med hindbær 

  1. Tænd ovnen på 180°. Læg laksebøfferne i et ovnfast fad. Rør olie, fintrevet limeskal, knust hvidløg og hakket basilikum sammen, og dryp det over laksebøfferne. Krydr med salt og peber, og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter, til de er akkurat gennemtilberedte.   2. EDAMAMEBØNNEMOS: Blend edamamebønner og kikærter godt sammen med en stavblender eller i en minihakker. Tilsæt knust hvidløg, og blend igen. Rør mosen sammen med cremefraiche. Krydr med salt og peber.   3. SALAT MED HINDBÆR: Skyl salaterne, og pluk dem i grove stykker. Rens gulerødderne, og blanchér dem i spilkogende saltet vand i 1-2 minutter. Afkøl dem i koldt vand. Rør en dressing af olie, balsamico, sukker, salt og peber. Vend gulerødder og salat i dressingen, og drys med friske hindbær og basilikumblade. Servér med bagt laks og edamamebønnemos.   Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis
fakta
madplan