kyllingelår
Aftensmad

Kyllingelår og broccolisalat med druer

af Emma Martiny 10. februar 2022
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Prøv en moderne udgave af den velkendte broccolisalat – udskift rosiner med friske druer og bacon med serranoskinke. Her får du opskriften på kyllingelår og broccolisalat med druer
4 personer

Kyllingelår

  • 4-8 kyllingelår
  • olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

BROCCOLISALAT

  • 1 broccoli
  • 6 skiver serranoskinke
  • 1 dl solsikkekerner
  • 150 g røde stenfri druer
  • 1 rødløg
  • 1 dl skyr eller græsk yoghurt
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 tsk. hvidvinseddike
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • godt brød 

1. BROCCOLISALAT: Skyl broccoli, skær den i små buketter, og kog et par minutter i saltet vand. Lad det køle af.

 

2. Tænd ovnen på 175°. Læg kyllingelårene i et ovnfad. Dryp olivenolie over, og drys med salt og peber. Steg dem i ovnen i 30 minutter, til skindet er sprødt, og kødet er gennemstegt.

 

3. BROCCOLISALAT, FORTSAT: Fordel skiverne af serranoskinke på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem ved 175° i ca. 5 minutter, til de er sprøde. Rist solsikkekernerne på en tør pande. Skyl og halvér vindruerne. Hak rødløget fint. Rør skyr, mayonnaise, hvidvins- eddike, salt og peber sammen til en dressing. Bland broccoli, solsikkekerner, vindruer og rødløg i en stor salatskål, og vend dressingen i salaten. Bræk skinken i stykker, og drys den over salaten. Servér sammen med kyllingelår og brød.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Tacos med avocado og mango-bønne-salsa – Få opskriften her

Onsdag: Omelet med gedeost, svampe og purløg – Få opskriften her

Torsdag: Lakselasagne med ricotta og spinat – Få opskriften her

Fredag: Krydret lammeculotte med aubergine-dip og pitabrød – Få opskriften her