kyllingelår
Aftensmad

Kyllingelår med polentafritter, bagte tomater og aïoli

af Emma Martiny 3. juni 2022
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Polenta kan bruges til at lave de lækreste hjemmelavede fritter, der smager særligt godt, når de dyppes i aioli. Servér dem med stegte kyllingelår og bagte tomater for et fuldendt måltid.
35 min 4 personer
Tid i alt 2 t og 55 min

Ingredienser til kyllingelår og bagte tomater

  • 4 hele kyllingelår (med overlår)
  • salt og friskkværnet peber
  • 500 g cherrytomater 
  • friskrevet parmesan til servering
  • timiankviste til servering

Ingredienser til polentafritter

  • 250 g majsgryn til polenta, f.eks. fra Urtekram (eller polenta fra dagen før)
  • 1¼ l vand
  • 1 knsp. salt
  • 1 dl friskrevet parmesan
  • friskkværnet peber
  • olivenolie

Ingredienser til aïoli

  • 1 æggeblomme
  • evt. en smule æggehvide
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 spsk. citronsaft
  • 3 fed hvidløg, knuste
  • ½ tsk. salt
  • ½ dl olivenolie
  • 1-1½ smagsneutral olie

Opskrift - sådan laver du kyllingelår med polentafritter, bagte tomater og aïoli 

Polentafritter

  1. Hæld majsgryn og salt i kogende vand under omrøring.

  2. Kog i ca. 15 minutter, til grøden er cremet.

  3. Rør revet parmesan i, og smag til med salt og peber.

  4. Hæld polentaen i et fad smurt med olie, og lad den stivne på køl i mindst 2 timer, gerne natten over. 

Kyllingelår og bagte tomater

  1. Tænd ovnen på 200°.

  2. Krydr kyllingelårene med salt og peber, og læg dem i et ovnfast fad.

  3. Fordel tomaterne ved siden af, og steg kød og tomater i ovnen i ca. 35 minutter, eller indtil kødet er gennemstegt. 

Polentafritter, fortsat

  1. Skær den stivnede polenta ud i fritter, og læg dem på en  bageplade med bagepapir.

  2. Dryp olie over, og krydr med salt.

  3. Bag fritterne i ca. 30 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.

  4. Drys med friskrevet parmesan og timian. 

Aïoli

  1. Pisk æggeblomme, sennep, citronsaft, hvidløg og salt sammen (ønsker du en mere let og luftig aïoli, kan du tilføje lidt æggehvide).

  2. Tilsæt langsomt olien i en tynd stråle, mens du pisker med elpisker.

  3. Tilsæt langsomt den smagsneutrale olie, mens du pisker, indtil du opnår den ønskede konsistens.

  4. Smag til.

 

TIP: Hvis der er aïoli tilovers, kan du servere den til fredagens måltid.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Spaghetti med linse-bolognese – få opskriften her

Tirsdag: Sprødstegt kulmule med polenta og spinat – få opskriften her

Torsdag: Omvendt toast med pesto og vesterhavsost – få opskriften her

Fredag: Pestofyldt mørbrad med knuste kartofler – få opskriften her