Kyllingefajita med peberfrugt, rødløg og grov avocadomos
Aftensmad

Kyllingefajita med peberfrugt, rødløg og grov avocadomos

af Camilla Biesbjerg Markussen 30. januar 2020
Foto: Columbus Leth
Selv på en helt almindelig hverdag er det tilladt at holde en lille mexicansk fiesta hjemme ved spisestuen. Her får du opskriften på kyllingefajita med peberfrugt, rødløg og grov avocadomos.

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g kyllingebrystfilet
  • 3 peberfrugter i forskellige farver
  • 2 rødløg

Krydderolie

  • 6 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • ½ tsk. røget paprika
  • Salt og peber

Tilbehør

  • 4 dl brune ris eller fuldkornsris

Grov avocadomos

  • 2 modne avocadoer
  • 30 g cremefraiche 18 %
  • 1 limefrugt
  • Salt og peber

Til servering

  • 1 limefrugt

Opskrift - sådan laver du kyllingefajita med peberfrugt, rødløg og grov avocadomos

  Tænd ovnen på 215°. Skær kyllingefilet i tynde strimler. Rens peberfrugter, og skær dem i strimler. Pil rødløg, og skær dem i strimler. Bland kylling, peberfrugt og rødløg sammen i et ovnfast fad.    Krydderolie: Rør olie og alle krydderierne sammen i en skål, og hæld krydderolien over kylling og grøntsager. Vend godt rundt i fadet, så krydderolien fordeler sig jævnt. Sæt fadet i ovnen, og steg retten i 20-25 minutter, til kyllingekødet er gennemstegt. Vend rundt i retten et par gange undervejs.   Tilbehør: Kog risene efter anvisningen på emballagen.   Grov avocadomos: Flæk avocadoerne, og fjern stenen. Skrab avocadokødet ud med en ske, og mos det sammen med cremefraiche og friskpresset limesaft i en skål. Smag til med salt og peber.   Servering: Anret kyllingefadet med limefrugt skåret i både. Servér med kogte ris og avocadomos.   Få indkøbslisten til hele ugen her

Ugens andre opskrifter

Mandag: Ærtesuppe med rejser og karse

Onsdag: Blomkålsgratin og spidskålssalat med æbler og brombær

Torsdag: Hakkebøffer med bønnesalat og ostegratinerede kartofler

Fredag: Hvid pizza med kartofler og bacon

Andre lækre opskrifter