Kyllingeboller i karry og kokos
Aftensmad

Kyllingeboller i karry og kokos

af Susanne Palmqvist 6. oktober 2021
Foto: Anders Schønnemann
Super lækker opskrift hvor karrysaucen er lavet på asiatisk vis, med en stødt, grøn karrypasta og kokosmælk
4 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 400 g hakket kylling
  • 1 æg
  • 1 spsk. majsstivelse
  • salt og kværnet peber
  • revet skal af 1 øko-lime
  • 2 finthakkede forårsløg
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 l hønsebouillon (vand + terning)
  • 3 kaffirlimeblade

Sauce

  • 3 spsk. olie
  • ½-2 spsk. grøn karrypasta
  • 1 rød + 1 grøn peberfrugt i terninger
  • 1 dåse kokosmælk, 4 dl
  • 1 spsk. limesaft
  • 1 tsk. sukker
  • salt
  • 1 bundt forårsløg i skrå stykker
  • 150 g grønne bønner (friske eller fine frosne)
  • 1 håndfuld thai basilikum

Tilbehør

  • kinesiske nudler eller ris
  • drys af cashewnødder eller mandler

Opskrift - sådan laver du kyllingeboller i karry og kokos

  1. Rør kødet med de øvrige ting til en fast fars (tilsæt lidt vand eller mælk, hvis den er for fast). Lad den stå 1 time i køleskab.
  2. Form kødbollerne, og kog dem ved svag varme i bouillon med limeblade. Tag dem op, når de kommer op til overfladen. Gem evt. suppen.
  3. Varm olien i en gryde, og svits karrypastaen sammen med peberfrugterne. Start hellere med lidt, hvis du ikke ved, hvor stærk den er.
  4. Hæld kokosmælken på. Kog igennem, og smag til med limesaft, sukker og salt. Rør evt. også lidt af suppen i.
  5. Skær forårsløg og bønner i passende stykker. Kog dem møre i saucen sammen med kødbollerne.
  6. Tilsæt en håndfuld thaibasilikum til sidst. Kog nudlerne, og vend dem evt. i saucen, eller servér dem for sig.
  7. Drys med frisk basilikum og cashewnødder.

 

Herunder kan du finde flere lækre opskrifter med kylling

Andre lækre opskrifter