Kylling med tomat og estragon
Mad

Kylling med tomat og estragon

6. oktober 2021
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Smagen af syrlig tomat og estragon går godt til kylling. Und dig selv en skøn frisk kylling med masser af kød på, og lav det hele i et fad. Saucen kan pureres til sidst, så den bliver mere ”saucet”.
4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

Det skal du bruge

  • 1 stor frilandskylling eller bornholmerhane, 1,3-1,5 kg
  • 1-2 spsk. rapsolie
  • salt og peber
  • 2-3 rødløg i både
  • 350-500 g små krydder-, blomme- eller cherrytomater
  • 3 fed hvidløg
  • 1½ dl tør hvidvin
  • 1½-2 dl purerede tomater (glas eller brik)
  • 2 tsk. rørsukker
  • 2 pæne stilke estragon, finthakket

Tilbehør

  • små kartofler, ris, bulgur, couscous eller godt brød og salat

Opskrift - sådan laver du kylling med tomat og estragon

  1. Rens og tør kyllingen godt. Klip eller skær den i 10-12 pæne stykker. Gnid dem med olie og krydderier. Brun dem godt på alle sider, og læg dem i et ovnfast fad.
  2. Steg løgene hårdt på panden. Steg hele tomater og hvidløg med, og hæld vin og purerede tomater over. Justér det syrlige med lidt rørsukker. Krydr med salt, peber og hakket estragon. Hæld det ved siden af kyllingen, og læg evt. ekstra estragonkviste i fadet.
  3. Steg det i en 190° varm ovn i ca. 40 minutter. Servér direkte i fadet, eller tag kyllingen op, og purér saucen med en blenderstav.
  4. Den kan evt. fortyndes med lidt bouillon og koges igennem. Hæld den tilbage over kyllingen, og servér med det valgte tilbehør.

Herunder kan du finde flere lækre opskrifter med kylling

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også