kylling
Aftensmad

Kylling i karrysauce med grønne bønner

af Camilla Zarah Lawes 10. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Hvis det skal gå stærkt, kan du bruge kyllingebryst i tern i stedet for en hel kylling. Her får du opskriften på kylling i karrysauce med grønne bønner
4 personer

KYLLING I KARRYSAUCE

  • 1 hel kylling
  • 2 løg
  • 1 æble
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 2 spsk. karry
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 dåse kokosmælk
  • kogelage fra kyllingen
  • 200 g grønne bønner

TILBEHØR + PYNT

  • 5 dl perlebyg
  • karry
  • ½ bundt koriander

1. Læg kyllingen i en stor gryde, og hæld vand på, så det netop dækker. Kog kyllingen i ca. 1 time. Gem kogelagen til saucen. Pil løgene, og skær dem i tynde både. Skyl æblet, og skær det i tynde både. Smelt smør i en gryde, og steg karry i smørret. Steg løg og æble i gryden, og tilsæt mel. Vend det hele godt rundt. Tilsæt kokosmælk, lidt ad gangen, og rør godt, til saucen tykner. Tilsæt mere kokosmælk og kogelagen fra kyllingen, til saucen er jævn. Pluk kyllingekødet, og fjern skindet. Vend kødet i saucen. Skyl og nip bønner, skær dem i mindre stykker, og lad dem koge med i saucen.

 

2. Tilbehør: Kog perlebyg efter anvisningen på pakken. Drys med karry.

 

3. Servér kylling i karrysauce med perlebyg som tilbehør, og pynt retten med plukket koriander.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Frikadeller med spicy nudelsalat - Få opskriften her

Onsdag: Fyldte laksefileter med tigerrejer og spinat - Få opskriften her

Torsdag: Kødsauce med grøntsager og kinaradisepasta - Få opskriften her

Fredag: Portobello-burger med syltede rødløg og grove fritter - Få opskriften her