svinekoteletter
Aftensmad

Krydrede svinekoteletter med kartofler, æbler og svesker

8. december 2016
af Marie Melchior
Foto: Betina Hastoft
Giv de ovnstegte kartofler dejlig julesmag ved at blande dem med svesker, æbler og rosmarin. Her får du opskriften på krydrede svinekoteletter med kartofler, æbler og svesker

Krydrede svinekoteletter med kartofler, æbler og svesker 

Ovntid: 30 minutter. Tid: 20 minutter Antal personer: 4.  
    DET SKAL DU BRUGE 4 svinekoteletter 1 fed hvidløg skal af 1 usprøjtet appelsin 4 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber   KARTOFLER, ÆBLER OG SVESKER 500 g små kartofler 4 æbler 100 g svesker 2-3 kviste rosmarin 2 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber   PYNT evt. 1 bakke rød skovsyre   PRØV OGSÅ: Svinekoteletter med varm spinatsalat

 

Opskrift - sådan laver krydrede svinekoteletter med kartofler, æbler og svesker 

  1. KARTOFLER, ÆBLER OG SVESKER: Tænd ovnen på 200°. Skyl kartofler og æbler. Skær begge dele i både, og fordel dem i en bradepande. Fordel svesker og hakket rosmarin blandt kartofler og æbler. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag det i ovnen i 30 minutter, eller til kartoflerne er møre.   2. Læg koteletterne på et skærebræt. Pres hvidløg i en skål. Tilsæt fintrevet appelsinskal, olivenolie, salt og peber, og rør det sammen. Pensl koteletterne med olieblandingen, og steg dem på en pande i 4-5 minutter på hver side. Servér med bagte kartofler, æbler og svesker, og pynt evt. med skovsyre.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Krydret kyllingebryst med røsti og bagte grøntsager - få opskriften her

Tirsdag: Bagt laks med pasta og grøntsagschips - få opskriften her

Torsdag: Perleotto med rødkål og bagt butternutsquash - få opskriften her

Fredag: Appelsinstegt and og rissalat med bønner og mandler - få opskriften her