https://dk-femina-backend.imgix.net/media/ae61d4ef5a3a414698aeb56ee506aac4.jpg
Aftensmad

Krydrede lammekødboller i tomatsauce

16. maj 2011
af Louise Dandanell Ørsted
Foto: Bjørn Jakobsen
Få en autentisk smag af Nordafrika til din tapas – med de krydrede lammekødboller kogt i tomatsauce.

Få en autentisk smag af Nordafrika til din tapas - med de krydrede lammekødboller kogt i tomatsauce.

Krydrede lammekødboller i tomatsauce
TID: CA. 35 MIN.

Ingredienser

Kan du ikke få fat i Ras el hanout krydderi, kan man krydre med ¼-½ tsk af følgende stødte krydderier: kardemomme, kanel, laurbær, chili, koriander, ingefær, spidskommen, muskatnød - eller blot et par af dem!

TIP

Ras el hanout er et marokkansk blandingskrydderi og købes f.eks. hos Specialkøbmanden, tlf. 33 15 12 88 - se også www.specialkoebmanden.dk

400 g hakket lammekød
2 æg
½ dl mælk
2 spsk mel
1 spsk Ras el hanout-krydderi
50 g rosiner
2 spsk sesam
Salt, peber
1 løg
3 fed hvidløg
Olie til stegning
2 tsk gurkemeje
1 dåse tomater
1½ dl bouillon

Pynt:

2 spsk sesam
Frisk mynte

Fremgangsmåde

Bland kødet med æg, mælk, mel, krydderier, rosiner og sesam. Rør godt, krydr med salt og peber og stil farsen på køl.

Pil og skær løg og hvidløg i små terninger. Svits begge dele i olie, hæld gurkemeje over og vend det rundt. Hæld tomater og bouillon på og lad det simre i 5 min.

Form farsen til små boller med en teske og kom dem ned i tomatsovsen.

Lad dem simre i ca. 5 min., og tag dem op efterhånden, som de er færdige.

Læg de færdige kødboller tilbage i gryden, og pynt retten med sesam og mynte ved servering.

Her får du alle 9 lækre opskrifter til en fantastisk tapas sammen med dine nærmeste:


Tun-dip og grissini

Grissini med pølser og skinke

Sardiner i olie

Stegt squash og løg i olivenolie

Kikærtesalat med rucola

Braiseret kanin

Stegt kyllingelever

Krydrede lammekødboller i tomatsovs

Rosé med frisk mynte og lime samt røde øl

Lad maden komme til sin ret med disse fine sager fra SØNDAGs webshop

Beige tallerken m. sommerfugle
- PIP collection
Trinidad leaves dug
- Södahl
Citronskål - Hanne Bertelsen

Læs også