koteletter
Aftensmad

Koteletter stegt i paprika med kartoffelbåde og spinatsalat

af Marie Melchior 15. september 2015
Foto: Line Falck
Køb gode koteletter med skaft – så får du mere smag for pengene.Her får du opskriften på koteletter stegt i paprika med kartoffelbåde og spinatsalat
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 koteletter med skaft
  • 1 spsk. paprika
  • 2 fed hvidløg
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. smør + 1 spsk. olie til stegning

KARTOFFELBÅDE

  • 500 g kartofler
  • 2 skalotteløg
  • 2 kviste timian
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. olivenolie

SPINATSALAT MED ÆBLE

  • 200 g frisk babyspinat
  • 2 æbler
  • saft af 1 citron
  • 5 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du koteletter stegt i paprika med kartoffelbåde og spinatsalat

 

1. Kartoffelbåde: Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Læg dem i en bradepande beklædt med bagepapir. Pil skalotteløg, og skær dem i både. Hak timian. Drys løg og timian over kartoflerne, og krydr med salt og peber. Dryp med olie. Bag kartofler og løg i ovnen i ca. 30 minutter, til de er sprøde og møre.

 

2. Koteletter: Krydr koteletterne med paprika på begge sider. Pil og pres hvidløg, og smør det på koteletterne. Krydr med salt og peber. Steg koteletterne i smør og olie på en varm (grill)pande i 4-5 minutter på hver side ved middel varme, til de er netop gennemstegte.

 

3. Spinatsalat med æble: Skyl og tør spinaten. Skyl æblerne, og skær dem i både. Bland spinat og æbler, og vend det med citronsaft, olie, salt og peber. Servér som tilbehør til koteletter og kartoffelbåde.

 

TIP: I stedet for timian kan du krydre kartoflerne med frisk rosmarin.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

Mandag: Laks bagt i ovn og vilde ris med broccoli - Få opskriften her

Tirsdag: Kyllingefrikadeller med spinat og tomatsauce - Få opskriften her

Torsdag: Græskarsuppe med perlespelt, squash og græskarkerner - Få opskriften her