Koteletter med grøn bulgursalat
Aftensmad

Koteletter med grøn bulgursalat

af Emma Martiny 25. juli 2019
Foto: Winnie Methmann
Koteletterne smager ekstra godt, når de marineres i en krydret hvidløgsblanding. Her får du opskriften på koteletter med grøn bulgursalat
35 min 4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 nakkekoteletter
  • 1 usprøjtet citron
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • peber

GRØN BULGURSALAT

  • 3 dl bulgur
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 håndfuld frisk dild
  • 4 spsk. olivenolie
  • ½ citron
  • salt og peber
  • 1 lille rødløg
  • 1 dl græskarkerner
  • 150 g feta
  • 125 g blandet grøn salat

YOGHURTDRESSING

  • 2 dl yoghurt naturel 3,5 %
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt og peber

Opskrift - sådan laver du koteletter med grøn bulgursalat 

 

1. Tag koteletterne ud af køleskabet. Riv citronskallen, og pres saften af citronen. Pil og pres hvidløg. Bland med olie, sennep, honning, salt og peber i en skål. Vend koteletterne i marinaden, og lad dem marinere i mindst 30 minutter på køl, gerne natten over.

2. GRØN BULGURSALAT: Kog bulgur efter anvisningen på pakken, og hæld den i en skål. Skyl krydderurterne, og kør dem sammen med olie, citronsaft, salt og peber i en blender til en grøn olie. Vend den grønne olie sammen med bulgur i skålen. Pil rødløget, og skær det i papirtynde skiver. Rist græskarkerner på en tør pande, til de begynder at poppe. Smuldr fetaosten i mindre stykker. Vend rødløg, græskarkerner, smuldret feta og grøn salat i skålen. Anret salaten på et salatfad, og pynt med friske krydderurter.   3. YOGHURTDRESSING: Rør ingredienserne sammen, og smag dressingen til.   4. Steg koteletterne på en grill eller (grill)pande i et par minutter på hver side. Servér med grøn bulgursalat og yoghurtdressing.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Sushi med rejer og asparges - Få opskriften her

Tirsdag: Burger med edamame-bøf og chilimayo - Få opskriften her

Onsdag: Gyros-kyllingespyd med pitachips og tzatziki - Få opskriften her

Fredag: Pasta med luksus-bolognese - Få opskriften her

Læs også