Aftensmad

Kikærte-spinat-salat med kylling og hindbær

af Camilla Zarah Lawes 21. juli 2014
Foto: Columbus Leth
Denne uges hverdagsopskrifter byder på skønne og fyldige sommersalater. Her får du opskriften på kikærte-spinat-salat med kylling og hindbær

Kikærte-spinat-salat med kylling og hindbær til 4 personer

Rugbrødschips kan du måske købe hos bageren eller i supermarkedet, men du kan også nemt lave dem selv.   INGREDIENSER 400 g frisk babyspinat 1 dåse kikærter 50 g smuttede mandler 1 knsp. salt 200 g feta 4 kyllingebrystfileter 2 spsk. olie til pensling 125 friske hindbær salt og friskkværnet peber   HINDBÆRDRESSING 1 dl piskefløde 2 spsk. hindbæreddike 1 tsk. rørsukker salt og friskkværnet peber   RUGBRØDSCHIPS 1 rest godt rugbrød (4 cm i tykkelsen) 2 spsk. olie til stegning salt  

Opskrift - sådan laver du kikærte-spinat-salat med kylling og hindbær

  1. Skyl spinaten grundigt, og slyng den tør. Lad kikærterne dryppe af i en sigte. Rist mandlerne på en tør pande, og drys dem med salt. Bland spinat, kikærter og mandler i en skål, og drys med smuldret feta.   2. Skær kyllingebrystfileterne i 1 cm tykke skiver på tværs. Pensl kødet med olie, og steg det på en grillpande på begge sider, så det får et flot grillmønster og bliver gennemstegt.   3. Hindbærdressing: Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til. Vend forsigtigt dressingen i salaten.   4. Rugbrødschips: Skær rugbrødet i papirtynde skiver, og steg dem i olie på en pande, til de er sprøde på begge sider. Drys med salt, og afkøl på en rist.   5. Fordel stegt kylling oven på salaten sammen med hindbær. Krydr med salt og peber, og servér de sprøde rugbrødschips til.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Varm peberfrugtsalat med grillede løg - Få opskriften her

Jordbær-avocado-salat med skinke og valnøddedressing - Få opskriften her

Nudelsalat med andebryst og ristede asparges - Få opskriften her

Salat med tigerrejer, grillet fersken, ærter og vaniljeolie - Få opskriften her