https://dk-femina-backend.imgix.net/media/article/1405-mad-fredag.jpg
Aftensmad

Kebabspyd og appelsinsalat med rødder og kål

30. januar 2014
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
I denne uge sætter vi fokus på hverdagsmad med c-vitamin. Her får du opskriften på kebabspyd og appelsinsalat med rødder og kål
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g hakket oksekød 3-6 %
  • 4 spsk. græsk yoghurt
  • 1½ spsk. spidskommen
  • 1 spsk. karry
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 fed hvidløg
  • salt og friskkværnet peber
  • olie til stegning
  • 8 træspyd

APPELSINSALAT

  • 1 appelsin
  • 2 gulerødder
  • ¼ spidskål
  • 100 g tørrede abrikoser
  • 75 g mandler
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 rødt æble
  • 2 spsk. olivenolie
  • saft af 1 citron
  • salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du kebabspyd og appelsinsalat med rødder og kål

1. Rør kødet med yoghurt, spidskommen, karry, chilipulver, presset hvidløg, salt og peber. Fugt hænderne, og form 8 lange pølser af farsen. Sæt dem på træspyd, og steg dem godt på alle sider i lidt olie på en varm grillpande. Skru ned, og steg dem helt færdige ved lav varme.

2. Appelsinsalat: Skræl appelsinen, og skær den i smalle fileter uden hinde. Opsaml den saft, som drypper fra appelsinen, og pres også saften fra resterne, så du kan bruge den i dressingen. Skræl gulerødderne, og skær dem i lange, tynde strimler med en tyndskræller. Snit spidskålen fint. Hak abrikoserne groft. Rist mandlerne på en pande med lidt salt og olivenolie. Skær æblet i tynde både. Bland gulerødder med spidskål, æble og appelsin, og fordel mandler og abrikoser over. Dryp med olivenolie og citronsaft, og krydr med salt og peber.

TIP: 1 appelsin svarer til dit daglige behov for C-vitamin.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Kalveculotte med bønnesalat, timiankartofler og estragondressing - Få opskriften her

Hel citronkylling stegt med broccoli og sesamfrø - Få opskriften her

Frikadeller med kartofler og waldorfsalat - Få opskriften her

Grillet fisk med bulgursalat og peberfrugtdressing - Få opskriften her

Læs også