Aftensmad

Kalveculotte med nye kartofler og bagte tomater

af Camilla Zarah Lawes 20. juni 2014
Foto: Columbus Leth
Hvis vejret tillader det, er kalveculotten også god at stege i en kuglegrill

Kalveculotte med nye kartofler og bagte tomater til 4 personer

INGREDIENSER 1 kalveculotte (1.000–1.200 g) salt og friskkværnet peber 4 kviste timian   BAGTE TOMATER 400 g små tomater 2 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber   KRYDDERURTESAUCE 4 spsk. dild 4 spsk. purløg 4 spsk. kørvel ½ l cremefraiche 18 % 1 spsk. dijonsennep 1 spsk. akaciehonning salt og friskkværnet peber   TILBEHØR 700 g nye kogte kartofler 4 spsk. friskhakket dild 500 g ærter i bælg  

Opskrift - sådan laver du kalveculotte med nye kartofler og bagte tomater 

  1. Afpuds culotten for sener, og rids et harlekinternet mønster i fedtet. Steg culotten på en tør pande med fedtsiden nedad, til den er gylden. Vend stegen, og brun den i 1-2 minutter på den anden side. Placér stegen på en bagerist med en bradepande under, krydr med salt og peber, læg timiankviste på, og steg den i en 180° varm ovn i ca. 25 minutter. Bruger du stegetermometer, skal centrumtemperaturen være 50° – så er stegen mediumstegt. Lad stegen hvile i 30 minutter, inden den skæres i skiver.   2. Bagte tomater: Skru ovnen ned til 100°. Fordel tomaterne på en bageplade med bagepapir, dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag tomaterne i ovnen i 30 minutter.   3. Tilbehør: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. Vend dem med hakket dild og friskbælgede ærter.   4. Krydderurtesauce: Hak dild, purløg og kørvel. Rør de hakkede krydderurter sammen med de øvrige ingredienser til en kold krydderurtesauce.

Til forret og og dessert til en perfekte gæstemiddag med nem midsommermad anbefaler vi

FORRET: Agurkesuppe med fjordrejer og rugbrødschips - Få opskriften her

DESSERT: Lys brownie med hurtig jordbæris - Få opskriften her