Jordskokkesuppe med ristede kammuslinger

15. august 2011
af Lena Abildskov
Foto: Sif Meincke
Lena Abildskov har forvandlet sin passion for vin til sin profession. I dag er hun blandt Danmarks dygtigste vintjenere. Her får du en skøn opskrift på jordskokkesuppe og forslag til perfekt vin til

Lena anbefaler at servere Bollinger Champagne Special Cuvée til jordskokke-suppe med ristede kammuslinger

4 personer:
½ kg jordskokker
2 store bagekartofler
7 dl mælk
½ liter hønsefond (eller terning)
salt, peber, muskat, cognac
evt 1 dl. fløde

1 bundt purløg
½ dl olivenolie

4 store friske kammuslinger
8 tynde skiver parmaskinke (eller anden røget skinke)

Fremgangsmåde
Jordskokkerne skrælles grundigt og skæres i lige store stykker. Bagekartoflerne skrælles og skæres i samme størelse som jordskokkerne. Mælk og fond hældes i en gryde sammen med jordskokker og kartofler og suppen koges til grøntsagerne er udkogte.
Suppen blendes, koges op og smages til med salt, peber, muskat og en lille sjat cognac.

Purløg fintsnittes og vendes med olien, smages til med salt og peber.

Kammuslingerne rengøres og lukkemuskelen (lille hvid kant på muslingen) fjernes.

Parmaskinken steges i en 150 grader varm ovn, til de er spøde. Kommes på fedtsugende papir.

Servering
kammuslingerne steges på en MEGET varm panden i ca. 3 min på hver side (skal ikke gennemsteges, men gennemvarmes). Suppen varmes og kommes i en dyb tallerken. Kammuslingen deles i to og placeres på kanten af tallerkenen, og purløgsolien dryppes over suppen.

RELEVANTE LINKS

Skrubbe med karrysauce