jordskokkesuppe
Aftensmad

Jordskokkesuppe med bacon-bønne-drys

af Emma Martiny 17. februar 2022
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Cannellonibønner både i suppen og som drys giver ekstra mæthed og en skøn cremet konsistens. Her får du opskriften på jordskokkesuppe med bacon-bønne-drys
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kg jordskokker
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. tørret timian
  • 1 dåse cannellonibønner
  • 1 l kyllingebouillon
  • 1 dl piskefløde
  • saft af 1 citron

BACON-BØNNE-DRYS

  • 1 dåse cannellonibønner
  • 100 g bacon
  • ½ spsk. tørret timian
  • salt

TIL SERVERING

  • groft brød
  • cremefraiche 18 %
  • 25 g friske ærteskud

1. Tænd ovnen på 175°. Skræl eller skrub jordskokkerne, og skær dem i grove skiver. Pil løget, og skær det i skiver. Pil hvidløgsfeddene. Fordel det hele på en bageplade beklædt med bagepapir, og vend det med olie. Drys med salt og timian, og bag det i ovnen i ca. 25 minutter, indtil jordskokskiverne er helt møre.

 

2. BACON-BØNNE-DRYS: Dræn og skyl cannellonibønnerne, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir sammen med bacon skåret i tern. Drys med timian og en smule salt, og sæt bagepladen i ovnen i ca. 20 minutter, indtil drysset er sprødt.

 

3. Kom jordskokker og løg i en foodprocessor eller blender. Tilsæt afdryppede, skyllede cannellonibønner, kogende kyllingebouillon, fløde og citronsaft, og kør, indtil konsistensen er glat og cremet. Smag suppen til, og servér straks med groft brød, cremefraiche, bacon-bønne-drys og ærteskud. Når suppen at blive kold, kan den hurtigt varmes op i en gryde.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her